Hvor følgeskab på afstand kommer fra
Et spørgsmål, der ikke slap ham, og over 60.000 sessioner siden 1998. Af det er det daglige arbejde med dit felt vokset frem.
Rico har ikke fundet på følgeskab på afstand. Det er opstået trin for trin af arbejdet med mennesker, ofte på deres egen opfordring.
Vejen i et overblik
Nogle stationer på Ricos vej har en dato. Andre er kommet lidt efter lidt, og ingen har noteret året. Tegningen viser begge dele hver for sig, så intet ser mere præcist ud, end det er.
Da han mærkede, at ikke alle ser det samme
Rico er vokset op i et miljø, hvor ingen talte om energier eller om, hvad man mærker. Som barn opfattede han ikke sig selv som anderledes. Han mærkede bare, at han vurderede nogle ting anderledes og omgikkes dem anderledes. Han talte ikke med nogen om det, og det generede ham heller ikke.
»Da jeg var omkring 16 år og begyndte at beskæftige mig med min sansning, lagde jeg mærke til, at mange mennesker sansede anderledes end jeg. Det undrede mig meget, fordi jeg indtil da troede, at ethvert menneske kunne sanse lige så meget som jeg.«
Rico Brunner
Forstå det, han så, kunne han dengang endnu ikke. Den, der er ung, tolker hurtigt, siger han i dag, og han tolkede meget forkert. Først i begyndelsen af tyverne var hans sansning så rolig, at han hos mennesker kunne se, hvor det ikke gik videre for dem.
Er det en gave eller et håndværk? For Rico er det begge dele. Han har et stærkt medfødt talent, og han har skolet det gennem årtiers forskning og i sine sessioner. Det er som med en fodboldspiller, for hvem talent alene ikke er nok.
Den første session, hvor han ikke så noget
I 1998 blev Rico selvstændig og åbnede en praksis i St. Gallen. Han var ung og ville bruge sin sansning til at arbejde for mennesker. De første kom. Og i sin allerførste session, efter megen øvelse, så han ingenting, da et menneske sad over for ham.
Den sansning, han havde stolet på, var der ikke i det øjeblik. Han fortæller det ligeud i et foredrag, som en del af sin vej. At omgås sin egen sansning måtte han først lære.
Hvorfor det ikke var nok at forklare
I de første år rådgav Rico. Han sagde til mennesker, hvad han så hos dem mellem linjerne, og viste dem på den måde andre synsvinkler på dem selv. Så lagde han mærke til noget. Mange kunne ikke omsætte det, han sagde til dem, heller ikke tredje eller fjerde gang.
Det lå ikke i viden. Den, der har svært ved at sætte grænser, ved det som regel selv, og vil også gerne vide, hvordan det kunne gøres anderledes. Rico siger, at han i sin praksis aldrig har sagt noget til nogen, som vedkommende ikke allerede havde anet eller vidst. Det, der manglede, var kraften til at omsætte det.
Han sammenligner det med en telefonlinje. Er linjen afbrudt, nytter heller ikke et kursus i at telefonere. Så begyndte han at se dér, hvor linjen er afbrudt: i energifeltet. Af det er arbejdet med selve feltet blevet, uden ord. Rico kalder det et sted en coaching af energifeltet uden ord.
At lære at se uden at gribe ind
For det, Rico så, fandtes der ingen viden om, hvordan og hvorfor energifelter fungerer. Han måtte arbejde med det, han så. Enkle forløb forstod han snart. Med nogle sammenhænge har han arbejdet i over tyve år, før han forstod dem.
To vaner måtte han lægge fra sig for det. Den første var at tolke. I et til to år sansede han til halvfems procent kun og drog ingen slutninger. Også det, han havde læst og lært om energier, slog han fra, når han iagttog, så han ikke ser det, han forventer. I dag er det omvendt af i hans unge år: Iagttagelse og analyse er den store del, slutningerne kun en brøkdel.
Den anden var at ville hjælpe. Et felt, der virker svagt, indbyder til at give det energi. Rico mærkede tidligt, at det ikke bærer. Den, der giver energi ind, ser bagefter ikke længere feltet, men sin egen virkning på det. Og gør mennesket afhængigt af sig.
»Selv om jeg er meget empatisk og har meget medfølelse, er jeg en absolut tekniker, hvad sansning angår. Jeg har haft mere glæde af at forstå det hele end af at kunne hjælpe.«
Rico Brunner
For sig selv er et selvbestemt, uafhængigt liv vigtigt for Rico, et liv, hvor han kan være fri. Sådan vil han også arbejde med andre: som han ville arbejde med sig selv, uden fremmed energi og uden kunstigt at forstærke noget. Han begyndte hos sig selv. De første felter, han iagttog længe, var hans egne.
Ved at se tålmodigt gjorde han en opdagelse, der præger hans arbejde den dag i dag. Når han spurgte sig selv, hvorfor et sted i feltet ikke fungerer, reagerede feltet på hans spørgsmål. Det optog hans forståelse og begyndte at arbejde med den.
»… man kan sige, at modpartens energifelt begyndte at lytte til mig.«
Rico Brunner
Af det opstod arbejdet med information i stedet for energi. Hvad det præcis betyder, står under Information i stedet for energi. Alt, hvad Rico har lært på den måde, ordner han i en model, som han kalder energifeltets mekanik. Det er en erfaringsmodel, ikke en videnskabeligt afprøvet metode, og han siger selv, at hans sansning næppe kan efterprøves udefra.
Hvordan sessioner blev til et dagligt arbejde
I praksis arbejdede Rico længe med mennesker på stedet, også med håndspålæggelse. Han arbejdede intensivt, og menneskene kom igen en uge senere. Faren for at overbelaste et felt var altid til stede. Man kan kun arbejde så meget, som et felt kan tåle, ikke så meget, som man gerne vil.
Så kom der ønsker, som der ikke var plads til i praksis. Nogle boede to, tre timer væk eller kunne ikke længere få en tid. Andre rejste tre eller fire uger på ferie og ville gerne følges videre i den tid. Startskuddet kom fra en klient, der havde det dårligt på ferie og ringede for at spørge, om Rico ikke kunne følge ham på afstand.
»Og så mærkede jeg, at det at arbejde med følgeskab på afstand var det samme for mig, som hvis han havde været til stede. Energifelterne genkendte jeg på samme måde.«
Rico Brunner
Først arbejdede han på afstand en dag og iagttog feltet bagefter i tredive dage uden at gribe ind. Det, han så, overraskede ham. Feltet var allerede overbelastet af denne ene dag. Belastningen lå i portionen på denne ene dag og ikke i antallet af dage.
»Så gik jeg til 3 uger, 2 uger, 1 uge, og i dag er jeg på 1 dag.«
Rico Brunner
Små daglige trin har vist sig at være den vej, der overbelaster et felt mindst. Fordi Rico arbejder hver dag, kan han næste dag bygge videre på det, han gjorde dagen før. Hvorfor dit felt bestemmer tempoet i det, forklarer Hvorfor dit felt bestemmer tempoet.
Også de fire daglige trin er opstået sådan. I begyndelsen analyserede Rico især, fordi han ville forstå, hvordan felter fungerer. Senere mærkede han, at han kan lave en prøve i sin sansning, før han arbejder. Dertil kom udførelsen og kontrollen. Mere om det under Fire trin hver dag.
Hvad der driver ham den dag i dag
Hans forskningsspørgsmål var det samme fra begyndelsen. Han stiller det sådan:
»Hvorfor har nogle mennesker det godt og andre dårligt i lignende situationer? Hvorfor bliver nogle mennesker i styrken, og andre bryder sammen?«
Rico Brunner
Denne nysgerrighed er ikke blevet mindre. Hvert følgeskab på afstand er for ham også et stykke efteruddannelse. For at kunne arbejde skal han i arbejdets øjeblik være i sin styrke. Derfor arbejder han bevidst roligt og hos sig selv.
»Det er for mig en af hovedmotivationerne for også at lave følgeskab på afstand, fordi hvert følgeskab på afstand, jeg laver, er en efteruddannelse for mig.«
Rico Brunner
Hvad der er vigtigt for ham i arbejdet
Af hans spørgsmål og af det daglige arbejde er der vokset principper frem. Disse seks tæller mest for dig som kunde.
Se, ikke tolke
Hjernen vil gøre det færdigt, som den kun ser en del af. Derfor øver Rico sig i at se efter, til han virkelig ser.
Arbejde dér, hvor det opstår
Ikke dér, hvor det gør ondt, men dér, hvor årsagen ligger i feltet.
Egen kraft først
Rico har efter egne ord aldrig set et menneske med for lidt energi. Men nok mange, der havde mistet adgangen til deres kraft.
Ingen manipulation
Den, der tvinger et felt i en retning, løser måske ét problem og skaber samtidig tre nye.
Lidt, på det rigtige sted
Så lidt som muligt, præcis dér, hvor det er nødvendigt.
Ikke alt skal ændres
Vigtige er kun de steder, der spiller en rolle for hele feltet.
Hvem han arbejder for i dag
Til Rico kommer mennesker fra helt forskellige situationer. Nogle står i en svær tid og søger fodfæste. Nogle har fået fast grund under fødderne igen og vil have, at den også bærer ved mere tryk. Og nogle står godt og vil videre. Denne sidste del af arbejdet kalder Rico den spændende. Ofte er et menneske i flere situationer på én gang, i arbejdet i en anden end derhjemme.
Der arbejdes ens hos alle, med hele feltet og i det tempo, det sætter. Mere om det under Hjælp, Stabilitet, Udvikling.
Hvad han endnu ikke ved
Rico forsker videre. Et af hans åbne spørgsmål er, hvorfor mennesker sommetider træffer beslutninger, der ikke svarer til dem, selv om de vidste bedre. Han siger åbent, at han endnu ikke kender svaret. Nogle spørgsmål har kostet ham ti, femten år.
Og én vanskelighed følger ham i hvert følgeskab på afstand. Det, han ser, er svært at sætte ord på. Begreberne på disse sider er derfor forsøg på at beskrive en sansning, så du kan følge med.
»For at lave følgeskab på afstand må jeg finde ord, der beskriver noget, som ikke kan beskrives med ord.«
Rico Brunner
Ofte stillede spørgsmål
- Hvordan mærkede Rico, at han sanser anderledes?
- Omkring seksten år gammel, da han bevidst beskæftigede sig med sin sansning. Indtil da troede han, at alle sansede lige så meget som han.
- Er det en gave, eller kan man lære det?
- For Rico er det begge dele: et stærkt talent, som han har skolet gennem årtier. Nogle sammenhænge i feltet forstod han først efter over tyve år.
- Hvorfor arbejder han hver dag og ikke én gang om måneden?
- Fordi han ved at iagttage har set, at allerede en enkelt arbejdsdag kan overbelaste et felt. Derfor har han trin for trin forkortet afstandene, helt ned til en dag. Små trin overbelaster et felt mindst.
- Begyndte han hos sig selv?
- Ja. De første felter, han iagttog længe, var hans egne. Han arbejder med andre, som han ville arbejde med sig selv.
- Kan jeg også møde Rico personligt?
- Ja, i en personlig session (kun på tysk). Den er et selvstændigt tilbud til at forstå og placere og hører ikke til følgeskab på afstand.
Sådan går det videre
Hele sin forskningsvej og sit liv fortæller Rico om i området Forskning under Min forskningsvej og Om mig. Hvordan han arbejder, og hvad der er vigtigt for ham, står i området Sådan arbejder jeg. Hvordan det daglige arbejde ser ud i dag, beskriver Det daglige følgeskab på afstand.