Sådan finder og læser Rico dit felt

Hvordan Rico genkender dit felt

Ifølge Ricos sansning har hvert menneske sin egen signatur i energifeltet, energifeltets signatur. Den er lige så umiskendelig som et fingeraftryk. Han siger, at den ud fra hans sansning er »umulig at forveksle«.

Et spor af denne signatur følger med i alt, hvad du gør. Det gælder en mail lige så vel som en bestilling. Rico er specialiseret i ud fra meget lidt af det at genkende, hvis felt det er. Så søger han selve feltet.

Dit navn og din fødselsdato er der for administrationens skyld. Til læsningen bidrager de ifølge Rico intet: »I et navn er der ingen information, i fødselsdatoen er der ingen information, der er individuel.« Det, der bærer, er den handling, du melder dig med.

Signaturen er i den forbindelse ikke stiv. Den forandrer sig med dit felt, fordi det lærer, reagerer og udvikler sig. Derfor læser Rico på ny hver dag i stedet for at stole på et billede fra i går.

Din bestilling bærer et spor af din signatur. Ud fra det genkender Rico dit felt og læser, hvor det ikke fungerer. Der er ikke brug for et foto, dit sted, en forsamtale eller din forhistorie.

Hvorfor dit sted ikke spiller nogen rolle

En krop er på et sted. Et energifelt kender ifølge Rico ikke den slags afstand. Han minder om noget, mange kender: at man kan mærke et menneskes hengivenhed, selv om det slet ikke er i samme rum. Han kalder det selv abstrakt, og det er det også.

Dit felt findes via dets signatur, ikke via en adresse. Derfor kører arbejdet også, når du er på ferie, flytter eller har en travl dag. Du behøver hverken sidde stille eller kunne nås for det.

Når han læser, findes der for ham heller ikke noget ur. Han beskriver den tilstand, han arbejder i, som en tid, der er »som standset«, »som et stillbillede«. I feltet er der processer, men ingen tid i den vante forstand.

Hvad han ser, når han ser efter

Rico ser ingen billeder, ingen farver og ingen aura. Han siger, at han kunne se auraen, hvis han ville. Men han arbejder hellere dér, hvor der ikke længere er noget at oversætte. En farve skulle han tolke, og enhver tolkning kan være forkert. Det, han ser, er efter hans ord allerede vurderet.

Hans sammenligning er en automekaniker, der ser på motoren, eller en programmør, der læser i kildekoden. Den, der læser koden, ser ikke, hvad programmet betyder i et menneskes liv. Han ser, hvor det hænger, og hvorfor.

Selve opfattelsen går hurtigt. Forklaringen tager længere tid, og Rico siger åbent, at det er lettere for ham at se end at beskrive.

Det sidste punkt til venstre angår alle, der læser her. Om du lige nu har en svær tid, vil holde fast i det, du har nået, eller gerne vil videre: Rico læser dit felt på samme måde hver gang. Han ser i den forbindelse, at forskellige dele er nået forskelligt langt. Mere om det under Hjælp, Stabilitet, Udvikling.

Hvor denne sansning kommer fra

Rico har haft denne sansning siden barndommen. For ham var den normal. Først som ung mærkede han, at andre ikke ser det, han ser. Siden har han bygget den ud, efter eget udsagn ud fra roen og nysgerrigheden, ikke ud fra en teknik.

Talentet er forudsætningen. Alene ville det ikke være nok. Rico understreger øvelsen: Han har øvet tusindvis af timer i sit liv, og dertil kommer over 60.000 sessioner siden 1998. Ordet »clairvoyance« undgår han, fordi det lyder esoterisk. Han taler om sansning.

Dertil hører en fotografisk hukommelse for energifelter. Hvad han én gang har set i dit felt, husker han. Sådan ser han, hvordan det står i dag, og hvordan det har bevæget sig siden.

At se efter, uden at dit felt mærker det

I begyndelsen af sit arbejde stødte Rico på et problem, man ikke ville forvente. Når han koncentrerede sig for stærkt om et felt, så han det ikke længere, som det var. Feltet tilpassede sig og gik ind i en relation med ham. Han ville så have læst sin egen virkning i stedet for dit felt.

Af det er der blevet to måder at se på, og deres rækkefølge ligger fast. Først læser han, uden at dit felt bemærker det. Først når han har forstået, hvor et sted ikke fungerer, og hvorfor, ser han bevidst på det. Så bliver hans forståelse synlig for dit felt.

Efter Ricos beskrivelse. Inddelingen i tre felter er en hjælp til fremstillingen.

At se, hvad der er, og ikke lægge noget til

Det vigtigste ved hans læsning er for Rico ikke rækkevidden, men disciplinen. Vores hjerne udfylder det, den kun ser halvt. Ved skovbrynet bliver en stor skygge hurtigt til en bjørn. I skoven kan det redde liv. Når man læser et felt, forvrænger det billedet.

For sig selv tillader Rico derfor kun to svar. Når han ser på en væg og ser, at den er af træ, ved han det. Ser han det ikke, siger han: aner det ikke, kunne også være noget andet. Så spekulerer han ikke. Sin sansning stoler han heller ikke blindt på. Han kontrollerer den hele tiden.

Derfor foregår følgeskab på afstand uden forsamtale. Det, du fortæller, din formodning, det, du kommer med, ville styre hans blik. Mennesker, han kender godt, kan han endda læse sværere, fordi det personlige indtryk kommer imellem.

Og én ting mere læser han i feltet: rækkefølgen. Det er ikke ham, der bestemmer, hvad der kommer først, og hvor hurtigt det må gå. Dit felt viser det. Hvordan man overhovedet lærer at se sådanne steder, fortæller Rico med et billede fra sin barndom i bjergene. Det står under Hvad Rico læser i dit felt.

Hvad han ikke ser, og dine hemmeligheder

Rico siger klart, hvor hans sansning ender. Han kan ikke sige, hvor du er. »Hvad jeg ikke kan sige, er, hvor nogen er.« Han kan heller ikke sige, hvordan du lever: »Og jeg kan heller ikke sige livssituationen.« Og han ser ikke dit udseende. Til det ville han have brug for et foto, og det viser netop ikke feltet.

Mange spørger på dette punkt om deres hemmeligheder. Rico ser på de steder, hvor dit felt ikke fungerer, ikke på indholdet i dit liv. Når et felt vil skjule noget, bemærker han kun, at noget dér ikke er naturligt indbundet. Hvad det er, og hvorfor, søger han ikke.

Spændende synes han noget andet er: hvordan et felt fungerer.

Hvad du kan kontrollere, og hvad ikke

Ricos sansning kan ikke efterprøves udefra. Han siger det selv og regner med, at nogen ikke vil tro ham på noget af det. Skepsis er derfor tilladt, og du behøver ikke tro på det, for at han kan arbejde.

Hvad du kan kontrollere, er forløbet: hvad du oplyser, hvad der ikke er nødvendigt, og om det, han beskriver, passer til det, du iagttager i din hverdag. Hvordan det gøres uden besvær, står under Iagttage i stedet for at mærke.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg være åben over for det?

Nej. Rico siger, at der hverken skal åbenhed eller lukkethed til. Hvor hurtigt og hvor godt han kan arbejde, bestemmes efter hans beskrivelse af dit felts mekanik, ikke af din indstilling.

Mærker mit felt, at du ser på det?

Ikke når han læser. Rico har lært at iagttage sådan, at dit felt ikke bemærker det. Først når han har forstået, hvorfor et sted ikke fungerer, ser han bevidst på det. Du selv mærker som regel ingen af delene. Hvorfor, står under Hvorfor du ikke mærker alt.

Er det clairvoyance?

Rico bruger ikke ordet, fordi det forbindes med esoterik. Han taler om en differentieret sansning. Han ser dit felt, ikke dit sted, ikke dine omstændigheder og ikke, hvad du gør lige nu.

Skal jeg sende et foto eller fortælle mere?

Nej. Et foto viser, hvordan du ser ud og er klædt, ikke dit felt. En samtale ville skabe indtryk, der forstyrrer den neutrale læsning. Det, der optager dig, må du alligevel gerne skrive ned. Hvad der sker med det, står under Det, du kommer med.

Hvad hvis Rico ikke kan se noget på et sted?

Så siger han det og fylder ikke hullet ud med en formodning. Der arbejdes med det, han ser.

Sådan går det videre

Hvad Rico gør, når han har forstået et sted, forklarer Information i stedet for energi. Hvilke fem læseområder han skelner mellem i dit felt, står under Hvad Rico læser i dit felt. Mere om sin måde at læse på fortæller Rico selv i området Sådan arbejder jeg.