Hvor står du? · tre situationer
Hver del af dit felt står i én af tre situationer. Som helhed står næppe noget menneske kun i én.
Arbejdet er det samme overalt. Hvad det gør på et sted, afhænger af, hvor det sted står.
Tre situationer, forklaret med vejret
Rico forklarer de tre situationer med vejret. Spørgsmålet er hver gang det samme: I hvilket vejr bærer denne del af dit felt?
Hjælp: Denne del bærer i godt vejr. Stabilitet: Den bærer også i regn, blæst og storm. Udvikling: Den er »vind- og vejrfast«.
I den første situation bærer en del kun i godt vejr, nogle gange ikke engang da. I den anden bærer den også i regn, i kraftig blæst og i storm. I den tredje kalder Rico den »vind- og vejrfast«: Den reagerer hurtigt og fremsynet, udviklingen er der, »før den er nødvendig«.
| Hjælp | Stabilitet | Udvikling | |
|---|---|---|---|
| Vejr | Delen bærer i godt vejr. | Den bærer også, når det stormer. | Den er »vind- og vejrfast«. |
| Hvordan den reagerer | Udligningen kommer langsomt og er ofte ikke nok. | Udligningen lykkes også under tryk. | Den reagerer hurtigt og fremsynet. |
| Hvad Rico arbejder med dér | at delen kan opfange tryk | at den udligner og fordeler tryk bedre | at noget nyt kommer i gang, uden tryk |
| Hvorfor man kommer eller bliver | fordi noget ikke går længere | fordi man vil forblive stabil | fordi man vil videre |
Efter Ricos beskrivelse og modellen for energifeltets mekanik.
De fleste mennesker kommer i den første situation, når noget ikke går længere. Det er et godt tidspunkt at begynde på. Men det er ikke det eneste.
Du er ikke kun i én situation
Et menneske står sjældent helt ét sted. I arbejdet kan nogen være langt fremme og derhjemme lige nu have lidt grund under fødderne, eller omvendt. Rico giver selv et eksempel på det: privat i Hjælp, i forholdet i Stabilitet, i arbejdet i Udvikling.
»Vi mennesker er meget mangelagede.«
Rico Brunner
Ricos eksempel: privat i Hjælp, i forholdet i Stabilitet, i arbejdet i Udvikling. Hos hvert menneske ligger punkterne anderledes.
Derfor er også følgeskab på afstand forskelligt hos hvert menneske, selv om Rico altid går frem på samme måde. Han siger det sådan:
»grundlæggende er det et andet følgeskab på afstand hos hvert menneske, fordi hvert menneske inde i sig har hjælpeområder, stabilitetsområder og udviklingsområder.«
Rico Brunner
Hvordan helheden føles, er ikke gennemsnittet af delene. Et enkelt område, der er afgørende for dit liv, kan have så stor vægt, at alt føles som den første situation, også selv om meget andet bærer godt. Omvendt kan et enkelt sted mærkes stærkt, mens resten af dit felt bærer godt.
For arbejdet betyder det: Hvor en vigtig del af dit felt stadig har brug for fodfæste, arbejder Rico først dér. Et felt kan kun udvikle sig videre på en grund, der bærer.
Hjælp: når noget ikke går længere
Du kender måske den tid. Noget fungerer ikke længere, selv om du anstrenger dig. Du kører i ring, har mange spørgsmål og få svar. Der er dage, hvor det går, og andre, hvor intet går.
Det er ikke et nederlag. Efter Ricos iagttagelse er det et felt, der bærer mere, end det lige nu kan bære. En hændelse kom for pludseligt, et tryk varede for længe. Så finder feltet ikke længere tilbage alene, og det beskytter sig. Denne beskyttelse mærker du, for eksempel som stivnen, tilbagetrækning eller overbelastning.
Mange i denne situation gør rigtig meget og mærker, at det udretter lidt. Det ligger ifølge Rico ikke i manglende vilje.
»Det er manglende evne, der gør, at drivkraften til at omsætte ting mangler, ikke viljen.«
Rico Brunner
I denne situation arbejder Rico især med det, der holder dit felt sammen. Skånsomt og i små trin, fordi et overbelastet felt ikke kan tåle ekstra belastning. Ofte tager han i begyndelsen mere tryk væk end senere, så der overhovedet kan arbejdes med årsagerne, og netop her går det langsomt, fordi enhver forandring ifølge Rico først koster et felt kraft.
På dage, hvor der kommer meget på dig, kan du vælge Dagens fokus. Så lægger Rico den dag mere vægt på trykket i dit felt. Ved gener går du til lægen, det gælder altid. Hvad du gør, når du får det værre, står under Når det bliver tungere.
Stabilitet: når det går igen
Det kører igen. Du har grund under fødderne. Og så kommer en svær dag, en konflikt, noget uventet, og pludselig vakler det. Feltet bærer hverdagen, men endnu ikke ethvert tryk.
Om en del bærer i denne situation, kontrollerer Rico ud fra tre spørgsmål, som han selv stiller sådan.
- Holder den sig selv?Kan delen holde sig selv stabil med den energi, den har?
- Kan den leve sin funktion?Gør den det, den er der for, uden at man skal hjælpe til?
- Udligner den det uventede?Finder den af egen kraft tilbage efter et tryk, som ingen havde regnet med?
I denne situation arbejder Rico med feltets fasthed: at det holder sammen under tryk, finder tilbage efter tryk og reagerer tidligere, før det er overbelastet. At sætte grænser skal så være en egenskab ved feltet og ikke en anstrengelse.
Rico iagttager, at mange mennesker holder op netop her, ved det første lettelsens suk. Nogle falder senere tilbage og begynder igen. Det er hans iagttagelse, ingen regel for dig og ingen mindste varighed. Beslutningen forbliver din.
»På et tidspunkt falder de så tilbage igen, fordi de er for lidt stabile, og begynder så videre igen. Ikke forfra, men man skal så arbejde videre igen.«
Rico Brunner
Udvikling: når du vil videre
Du står godt. Du holder stand, også når livet giver tryk. For mange er det målet. For feltet er det en begyndelse. Et energifelt holder ifølge Rico aldrig op med at udvikle sig, i modsætning til kroppen, der på et tidspunkt er udvokset. Dets bæreevne vokser af natur, så længe intet hindrer den. Mere om det under Hvad Rico læser i dit felt.
Rico sammenligner følgeskab på afstand i denne situation med en træner. En træner hjælper en, der er usportslig. Men han hjælper også en eliteudøver, der ikke er skadet og alligevel vil videre, fordi han ser præcist, hvor det stadig hænger.
»Følgeskab på afstand er egnet, når man vil blive stærkere, når man vil blive mere stabil, når man vil udvikle sig. … Men det er også egnet, når man er stabil, men gerne vil videre.«
Rico Brunner
Rico ser her steder i feltet, der ikke er sårede, men aldrig har været udfordret. Dér arbejder han, fremsynet og uden tryk. I denne situation søger han kun det, der hindrer udviklingen, og sørger for, at betingelserne for den er i orden.
En fast plan for, hvor det går hen, findes ikke. Rico kalder det en dynamisk udvikling. Hvert trin gør et næste muligt, som man ikke kunne se i begyndelsen.
»En dynamisk udvikling er egentlig, at jeg ikke har nogen plan for, hvor det går hen. Jeg ved kun, hvad de næste trin er.«
Rico Brunner
Hvordan det viser sig, er forskelligt hos hvert menneske. Rico nævner veje, som mennesker i denne situation vil gå: blive mere belastbare, reagere tidligere, give slip, stole mere på sig selv og være, som man er. Han nævner også en grænse. Et medfødt anlæg kan ikke ændres, lige så lidt som en fisk bliver til en fugl.
I denne situation er der tider, hvor du bemærker meget, og tider, hvor der tilsyneladende ikke sker noget. Begge dele hører med. Rico arbejder så ofte med dele, der først er ved at danne sig, og det viser sig forsinket.
Hvad de tre situationer ikke er
De tre situationer er ikke en trappe, man går op ad på en bestemt tid. De er tilstande i enkelte dele, og disse dele bevæger sig ikke i takt. Rico siger derfor heller ikke, hvor længe nogen bliver i en situation.
Situationerne er ikke
- en dom over dig som menneske
- en rangliste, hvor den tredje situation er bedre
- en tidsplan med faste trin
- noget, du skal vide, før du bestiller
Situationerne er
- en beskrivelse af, hvor en del af dit felt står
- forskellige for hver del
- grunden til, at Rico arbejder først nogle steder
- synlige i feltet, ikke i følelsen på en enkelt dag
Derfor findes følgeskab på afstand heller ikke i tre udgaver. Rico har tænkt idéen igennem og stillet to spørgsmål: Hvordan skal nogen vide, hvor hun eller han står? Og hvem vil være bange for at have bestilt det forkerte? Han ser i feltet, hvor hver del står.
»Ingen er kun i hjælpeområdet, ingen er kun i udviklingsområdet.«
Rico Brunner
Hvor langt du går, bestemmer du
Hver situation har sit eget tyngdepunkt. Ingen er bedre end den anden, og ingen skal ind i den tredje. Rico siger det sådan: Ingen skal arbejde med sig selv. Den, der gør det, når det går godt, kan tage sig tid. Den, der venter, til noget ikke går længere, må gøre det under tryk.
Den, der står godt, bestemmer frit, om hun eller han vil følges videre. Rico beskriver det igen med vejret:
»Når man så kommer endnu stærkere ind i udviklingen, er følgeskab på afstand en medvind, man har. Og så kan man bestemme: Vil jeg have denne medvind, eller vil jeg gå videre uden medvind?«
Rico Brunner
Ofte stillede spørgsmål
- Skal jeg vide, hvilken situation jeg er i, før jeg bestiller?
- Nej. Der er ét følgeskab på afstand for alle tre situationer. Rico ser i dit felt, hvor hver del står, og arbejder efter det. Hvis du vil vide det mere præcist, beskriver en energifeltanalyse (kun på tysk) de vigtigste punkter.
- Hvorfor føles alt hos mig som den første situation?
- Det kan skyldes, at et område, der er afgørende for dig, bærer lidt lige nu. Det præger så helheden, også selv om andre dele bærer godt. Hvad der præcis er tilfældet hos dig, kan denne side ikke sige.
- Hvor længe bliver man i en situation?
- Det forudsiger Rico ikke. Det afhænger af, hvor længe noget har stået på, hvor sammenvævet det er, og hvilket tempo dit felt sætter. Mere om det under Hvorfor dit felt bestemmer tempoet og Varighed, afslutning og at komme igen.
- Er følgeskab på afstand kun for mennesker i en svær fase?
- Nej. Det er tænkt til alle tre situationer, også til mennesker, der er stabile og vil videre. Om det passer til dig, står under Passer følgeskab på afstand til dig?
Sådan går det videre
Hvordan du mærker, om dit felt allerede holder alene, står under Varighed, afslutning og at komme igen. Hvorfor stabilitet i feltet opstår af samspillet, forklarer Sådan bliver et felt stabilt. Hvordan du i hverdagen kan iagttage, hvad der viser sig, står under Iagttage i stedet for at mærke.