Forstå energifeltet · stabilitet
Stabilitet er ikke en byggesten, der kan sættes ind. Den opstår, når mange dele af feltet spiller godt sammen.
Derfor kan den ikke fremstilles direkte. Man kan kun sørge for, at den kan danne sig.
Sump eller fast grund
Du kender måske begge dele. Dage, hvor hver lille ting får dig til at vakle. Og dage, hvor du bliver rolig, selv om der sker meget omkring dig. Rico beskriver forskellen med et billede.
»Mennesker, der ikke er stabile, står som i en sump, og lige meget hvad der sker, vakler man, og mennesker, der er stabile, står på fast grund.«
Rico Brunner
Grunden er ikke hverdagen. Hverdagen kan se ens ud hos to mennesker. Grunden er det, der bærer dig i den.
Hvordan man kan kende stabilitet
Rico beskriver ikke stabilitet som en følelse, men ud fra det, der sker i det første øjeblik.
»At være stabil betyder, at lige meget hvad der sker, så bliver man først rolig i det første øjeblik, så overvejer man eller opfører sig instinktivt rigtigt, fordi man har et stabilt underlag.«
Rico Brunner
Stabilitet betyder altså ikke, at der ikke kommer nogen belastning. Den beskriver, hvad der holder under belastning. I Ricos model opleves ro derfor som stærk og uro som et tegn på, at udligningen ikke lykkes lige nu.
Stabilitet opstår af samspillet
I Ricos model er stabilitet en følge. Feltets mindste dele kalder han celler. Det er ikke cellerne i din krop, der menes, men de enheder, som feltet består af i hans model.
»Egentlig mener jeg med stabiliteten en fungerende celle.«
Rico Brunner
Hver celle har en stabil del, som Rico kalder roden, og dertil områder som spænding og vekselvirkning. Arbejder mange sådanne dele godt sammen, danner de i fællesskab det, du oplever som stabilitet.
»Det er ikke stabiliteten, der er grundlaget for mit arbejde, men samspillet mellem alle komponenter, som så danner en stabilitet i fællesskab.«
Rico Brunner
Rico taler her om millioner og milliarder af stabilitetspunkter, der tilsammen udgør en helhed. Mange mennesker mærker, om nogen er stabil, fordi de opfatter denne helhed. Hvad det afhænger af i detaljer, viser sig først, når nogen ser på de enkelte punkter og deres samspil.
Et felt stræber ifølge Rico slet ikke efter stabilitet. Det stræber efter ro. Stabilitet og vækst opstår som følge af, at udligningen lykkes. Fungerer en celle, er den med til at bære. Fungerer mange, bærer hele feltet mere. Falder en ud, overtager andre dens arbejde. Derfor er mennesker ofte forbløffende robuste, også selv om noget ikke stemmer et bestemt sted. Mere om det står på siden Sådan kan et felt være såret.
Hvad stabilitet gør forskellige steder
Stabilitet er den samme størrelse overalt. Men hvad den gør, afhænger af, hvor i feltet der er brug for den lige nu. Rico skelner mellem tre situationer, som et område af feltet kan stå i.
Hvor et område skal bære meget
Her gør stabilitet feltet modstandsdygtigt. Den opfanger tryk og virker beroligende.
Hvor et område holder
Her udligner stabilitet. Den fordeler tryk og gør feltet mere reaktionsdygtigt.
Hvor et område udvikler sig
Her virker stabilitet stimulerende. Den sætter nye forløb i gang, »som et eventyr«, siger Rico.
Det vigtige: Disse tre situationer er ikke tre slags mennesker. De ligger side om side i hvert felt.
»Ingen er kun i hjælpeområdet, ingen er kun i udviklingsområdet.«
Rico Brunner
Derfor findes der også kun ét følgeskab på afstand og ikke tre. Rico arbejder i hvert felt på de steder, der har brug for det lige nu, og dér sådan, som stedet kræver. Mere om de tre situationer står under Hjælp, Stabilitet, Udvikling.
Stabil betyder ikke stiv
Kan et felt være for stabilt? Rico beskriver felter, hvor et område har meget stabilitet, mens andre næsten ingen kraft har. Så samler energien sig der, hvor feltet stadig fungerer. Stabiliteten vokser ud over det mål, hvor den giver støtte, og bliver til stivhed. Han sammenligner det med et træ, hvis rødder er blevet så store, at det ikke længere kan bevæge sig foroven.
»Selvfølgelig er der altid områder, der er stærkere og svagere, men styrken og svagheden må ikke ligge for langt fra hinanden.«
Rico Brunner
Heraf følger en regel for hans arbejde. Rico arbejder på de steder, der ikke fungerer. Det, der fungerer, optimerer han ikke yderligere, fordi det ville øge afstanden mellem stærkt og svagt i feltet endnu mere. Et felt bærer godt, når det bærer som helhed, ikke særlig meget på et enkelt sted.
Hvorfor stabilitet ikke kan fremstilles direkte
Det spørgsmål, Rico oftest hører, lyder: Hvordan bliver jeg stabil? Hans første svar er en indskrænkning:
»På stabiliteten kan man meget vanskeligt arbejde, men der er ting, der hjælper til, at stabiliteten bedre kan danne sig.«
Rico Brunner
Stabiliteten dannes af feltet selv. Hvad man kan gøre: bane vejen for den. Tager man noget stress ud af systemet, har det mere energi til sin egen udligning.
Det forklarer også, hvorfor Rico begynder anderledes ved et meget overbelastet felt. Et overbelastet felt har brug for al sin kraft for at holde. Til andet bliver der intet tilbage. I denne tilstand kommer det ifølge hans iagttagelser ikke videre, uanset hvor meget det bliver drevet frem. Derfor bliver et overbelastet felt først beroliget, og Rico arbejder hos nogle mennesker i begyndelsen mere på trykket end senere. Ikke for at det skal føles bedre et øjeblik, men for at der overhovedet kan arbejdes på årsagerne.
Heraf følger en regel, der går igennem hele følgeskabet på afstand: Mindre er mere. Et felt tager bedst op, når det er let underbelastet. Hvor fint Rico afvejer det, beskriver siden Tryk, styrke og spillerummet. Hvorfor tempoet her kommer fra feltet, står under Hvorfor dit felt bestemmer tempoet.
Intet fjernes, et felt vokser ud over det
Mange forestiller sig, at noget ødelagt bliver taget ud, og så er det som før. Sådan beskriver Rico ikke et energifelt. Det, der ikke passer, kan ikke fjernes. Et felt udvikler sig ud over det.
Udvikling er ikke noget særligt, der kun bliver nødvendigt i kriser. Den er et felts normale tilstand, også når alt går godt.
»Udvikling er en naturlig sund tilstand.«
Rico Brunner
Et felt ordner sig heller ikke bare en gang imellem. Det gør det hele dagen, så længe det er i stand til det. Rico sammenligner en gammel byrde med et bjerg, som feltet hver dag fjerner et lille stykke af. Alt på én gang ville det ikke holde til.
Hvad det kan betyde for dig
Hvis meget er svært lige nu, forklarer dette billede, hvorfor Rico ikke begynder med så meget som muligt på én gang, men med ro. Hvis det går godt, og du vil holde fast i det, er stabilitet spørgsmålet om, hvorvidt grunden også bærer ved mere tryk. Og hvis du vil udvikle dig videre, er fast grund det sted, hvorfra udvikling er mulig uden tryk. Ofte gælder det hele på én gang, bare forskellige steder.
Ofte stillede spørgsmål
- Betyder stabil, at intet rammer mig mere?
- Nej. Stabilitet beskriver, hvad der holder under belastning, ikke at der ikke kommer nogen belastning. Også et stabilt felt kan være overbelastet et sted, hvis byrden dér er større end dets styrke.
- Er jeg enten stabil eller ikke?
- Ifølge Rico ikke. I hvert felt ligger områder, der skal bære meget, områder, der holder, og områder, der udvikler sig. Han siger: »Ingen er kun i hjælpeområdet, ingen er kun i udviklingsområdet.«
- Kan jeg selv gøre noget for min stabilitet?
- Direkte næppe, siger Rico. Det, du kan gøre, er at give den plads. Han råder til ikke at lede efter det, der gør stærk, men efter det, der gør dig godt, for eksempel at gå en tur, svømme eller læse en bog, og tage det med ind i hverdagen i små portioner.
- Kan et felt være for stabilt?
- Rico beskriver felter, hvor et område har så meget stabilitet, at den bliver til stivhed, mens andre områder næsten ingen kraft har. Det afgørende er, at styrke og svaghed ikke ligger for langt fra hinanden.
- Er cellerne i energifeltet de samme som i kroppen?
- Nej. »Celle« er i Ricos model navnet på feltets mindste enhed. Med cellerne i din krop har det intet at gøre.
Sådan går det videre
Hvorfor hvert felt har sit eget tempo, står på siden Hvorfor dit felt bestemmer tempoet. De tre situationer, som folk kommer til følgeskabet på afstand fra, beskriver Hjælp, Stabilitet, Udvikling. Begrebet stabilitet og dets naboer finder du under Begreber i følgeskab på afstand.