To veje, der ikke krydser hinanden

De to veje

Hvad sker der med det, du skriver, når du bestiller, og hvor kommer Ricos arbejde fra? Tegningen viser begge dele side om side.

Rico har sammenfattet forskellen i én sætning. Han kan ikke arbejde i feltet ud fra det, som en person fortæller ham, der kun mærker virkningerne og ikke ser årsagerne. Årsagerne kan ikke mærkes, de er kun synlige i feltet.

Hvorfor årsagen ofte ligger et andet sted

Rico fortæller et billede om det. Verdens bedste maratonløber får pludselig besvær med at løbe. Så kommer en, der ser nøje efter, og ser: Han har en torn i foden.

Løberen kunne have beskrevet præcist, hvordan løbet føles. Tornen ville han ikke have fundet på den måde. Sådan er det omtrent med det, du kommer med. Du beskriver ærligt, hvad du oplever. Hvor det opstår i feltet, viser først blikket ind i feltet.

Hvorfor ingen kan beskrive sine egne årsager

Du mærker, hvor det trykker. Du mærker, hvor du har besvær, og hvor noget begrænser dig i hverdagen. Hvor det har sin oprindelse i feltet, kan man ifølge Rico ikke aflæse af det, du mærker. Det gælder efter hans erfaring uden undtagelse. Det siger altså intet om, hvor godt du kender dig selv.

Rico oplever også, hvad der kan følge af det. Nogle mennesker arbejder meget med sig selv, sætter meget i gang og udvikler sig. Fordi de orienterer sig efter det, der kan mærkes, sætter de dog ofte ind et andet sted end dér, hvor det opstår. Ærlig anstrengelse erstatter ikke det rigtige sted. Hvorfor det er sådan, forklarer siden Hvorfor anstrengelse alene ikke er nok.

Hvad der ville ske, hvis det, du kommer med, styrede analysen

Rico har beskrevet præcist, hvorfor han holder det, du kommer med, ude. Hvis han tog det som udgangspunkt, ville det gå sådan:

1. Det, du kommer med, bliver midtpunktet.Det er ikke længere feltet, der bestemmer, hvor der ses, men din beskrivelse.
2. Blikket bliver styret.Også uden at ville det søger blikket så dér, hvor det trykker. Rico kalder det en passiv påvirkning.
3. Informationen viser følgerne.Den beskriver, hvad der viser sig, og ikke hvor det opstår.
4. Analysen bliver skæv.Den retter sig efter det, nogen oplever, i stedet for efter hvordan feltet fungerer.
5. Arbejdet rammer ved siden af stedet.Man ville arbejde med følgerne, og årsagerne ville blive stående.

Derfor er det, du kommer med, ifølge Rico ikke til nogen nytte for analysen. Hvis han ikke holdt det ude, ville det snarere skade den. Han har lært at undgå det.

Hvorfor Rico måtte lære at holde det ude

At holde det, nogen kommer med, ude lyder enkelt. Rico siger åbent, at det har kostet ham meget tid. Det er den samme disciplin, som han også forlanger af sig selv med sin egen viden.

Den, der allerede mener at vide, hvad han vil finde, ser ifølge Rico til sidst en blanding af felt og egen forestilling. Med en forsamtale ville det være på samme måde. Den efterlader personlige indtryk, og de står i vejen for et neutralt blik på feltet. Derfor har Rico hverken brug for en samtale eller et foto til følgeskab på afstand.

Med det, du kommer med, går han anderledes til værks end med et foto. Han afviser det ikke. Han læser det, tager det alvorligt som dit behov og lægger det til side for analysen. Mere om, hvordan han finder dit felt uden oplysninger, står under Sådan finder og læser Rico dit felt.

Hvor de to veje rører hinanden

Adskilt betyder ikke, at de to veje ikke har noget med hinanden at gøre. De angår det samme felt. Rico begynder med feltet som helhed og søger, hvor årsagerne ligger, og hvor det går mest i stå. Efter hans erfaring ligger de spørgsmål, et menneske kommer med, så som regel på de områder, hvor virkningerne viser sig.

Det, du kommer med, og hans analyse kan altså godt passe sammen. De går bare ud fra hver sin ende: du fra det, du oplever, Rico fra hvordan feltet er bygget. Hvis du senere hører en energifeltanalyse og ikke genfinder det, du kom med, er det lige så muligt. Årsagerne viser sig ofte et andet sted end følgerne.

Hvor det, du kommer med, tæller, og hvor ikke

Heller ikke ved Dagens fokus går Rico ind på de symptomer, nogen nævner for ham. Han ser, hvilke der virkelig udløser overbelastning i feltet, og regulerer trykket i hele feltet.

Hvad det betyder for dig

Du behøver ikke beskrive noget rigtigt. Du behøver ikke vide, hvad årsagen er, og du behøver ikke finde ord, der hjælper Rico videre. Det er en lettelse, og sådan er det ment.

Skriv det ned, der er vigtigt for dig, hvis du vil. Eller skriv ingenting. Rico læser dit felt lige nøjagtigt i begge tilfælde.

Den, der bærer meget lige nu, vil måske gerne fortælle udførligt. Den, der vil holde fast i det, hun eller han har nået, skriver snarere et stikord. Og den, der vil videre, har nogle gange kun en retning i hovedet. For analysen er det ene lige så godt som det andet.

Ofte stillede spørgsmål

Jeg ved vel selv bedst, hvor det hænger fast hos mig, eller hvad?

Du ved bedst, hvordan det føles, og hvor det begrænser dig. Det kan ingen andre sige. Men hvor det opstår i feltet, kan man ifølge Rico ikke aflæse af det, du mærker. Dertil skal der et blik ind i feltet.

Skal jeg så hellere lade være med at skrive, hvad jeg kommer med?

Det bestemmer du. Rico arbejder præcis ens med og uden. At skrive det ned kan alligevel betale sig, for din egen skyld: Senere ser du, hvad du begyndte med. Hvordan du bruger det, står under Iagttage i stedet for at mærke.

Forstyrrer det, hvis jeg skriver meget?

Nej. Rico har lært at holde det uden for analysen. En lang tekst gør hverken hans arbejde mere eller mindre nøjagtigt.

Hvad hvis jeg tager fejl og skriver noget forkert?

Så sker der ingenting. Det, du kommer med, styrer ikke analysen, så det kan heller ikke styre den i en forkert retning.

Kan det, jeg kommer med, alligevel have noget at gøre med det, Rico finder?

Ja. Begge dele angår det samme felt, og dine spørgsmål ligger ifølge Rico som regel på de områder, hvor virkningerne viser sig. Men det kan også være, at årsagerne ligger et helt andet sted.

Sådan går det videre

Hvad Rico læser i feltet, står under Hvad Rico læser i dit felt. Hvorfor egen anstrengelse ofte sætter ind et andet sted, forklarer Hvorfor anstrengelse alene ikke er nok. Tilbage til overblikket: Det, du kommer med.