Tryk, styrke og spillerummet

Regnestykket: tryk mod styrke

Hvorfor rammer den samme belastning den ene hårdt og den anden knap? Rico forklarer det med to størrelser, som hvert felt har.

Det er et regnestykke, ikke en dom over dig. Den, der er overbelastet, bærer på dette sted lige nu mere tryk, end hans felt kan bære dér. Et andet sted kan det samme felt bære meget mere end feltet hos et menneske, som tilsyneladende har let ved alt.

Trykket virker ikke på et enkelt sted. Det fordeler sig i hele feltet. Derfor regulerer Rico ikke enkelte gener, men trykket i hele systemet, overbelastningen i hele systemet.

Hvorfor trykket bliver for stort et bestemt sted

Tryk kommer ifølge Rico for det meste udefra: fra det, livet kræver lige nu. Om det bliver for stort, afgøres det sted, hvor det rammer. Rico nævner tre grunde til, at et felt ikke kan følge med dér. Det mangler stabiliteten, det mangler kraften, eller det mangler færdigheden til at håndtere netop dette tryk.

Ved den tredje grund er det værd at se en ekstra gang. En færdighed bliver lært. Den, der er overbelastet et sted, mangler altså ikke nødvendigvis kraften dér.

Hvorfor Rico sætter ind ved styrken

Hvis trykket er problemet, hvorfor tager Rico så ikke bare byrden væk? Han beskriver det med billedet af en svag dør. Byrden har ikke skabt det svage sted, den har gjort det synligt.

Bliver kun byrden taget væk, bliver stedet, hvor den kom ind, tilbage. Så er det ifølge Rico et spørgsmål om tid, før noget andet finder den samme vej ind i feltet. Derfor arbejder han der, hvor styrken mangler, og ikke på det, der trykker lige nu.

Det smalle område, hvor et felt bevæger sig

Mellem for meget og for lidt tryk ligger det område, hvor et felt kan tage information op og udvikle sig.

Efter Ricos beskrivelse. Skematisk.

Den venstre kant er let at forstå. Under for meget tryk er et felt optaget af at udligne. Til noget nyt er der ingen kraft tilbage. Rico sammenligner det med en, der har en brækket fod og skal sprinte 80 meter. Jo mere overbelastet et felt er, desto langsommere må han arbejde.

Den højre kant overrasker mere. Hvorfor ikke bare tage alt tryk væk? Fordi feltet så kommer i en konflikt. Det skal på samme tid udligne det, der bliver taget fra det, og selv udvikle sig. Begge dele på én gang går ikke. Derfor tager Rico kun trykket så langt væk, at arbejdet på årsagerne ikke lider under det. Han kalder det skræddersyet arbejde, fordi han for hvert felt afvejer på ny, hvor meget det må være.

Det, du mærker, er følgen

Det, du mærker i hverdagen, er virkninger. Årsagerne ligger dybere. De kan ikke mærkes, de er ifølge Rico kun synlige i feltet. Derfor står årsagerne i centrum i hans arbejde, fordi symptomerne er følgerne af årsagerne.

Heraf følger noget enkelt for dig: Du behøver ikke at forklare noget. Om du nævner en grund ved Dagens fokus eller ej, spiller ingen rolle, for det, der er brug for, er synligt i feltet.

At stabilisere er ikke det samme som at berolige

Når Rico tager tryk ud af et felt, har det et formål. Først når trykket er mindre, kan årsagerne styrkes. Er et felt meget overbelastet, kræver det i begyndelsen en stor del af arbejdet.

Forskellen ligger i, hvilken plads beroligelsen har i fremgangsmåden. Beroliger Rico, så feltet igen kan arbejde, angiver feltet bagefter, hvad der kommer. Var roen målet, ville der blive beroliget, til der blev stille, lige meget hvad der ellers blev slukket undervejs. Derfor kalder han sit arbejde procesorienteret.

Når et felt virker kraftløst

Nogle gange føles alt tomt, som om energien simpelthen mangler. Det nærliggende ville så være at drive feltet frem. Rico ser det anderledes. Et felt, der virker kraftløst, er ifølge hans iagttagelser for det meste overbelastet, så meget, at det næsten ikke reagerer længere. Den, der så stimulerer det yderligere, forstørrer overbelastningen.

Som regel er det derfor at berolige den mere bæredygtige vej, også når et felt virker trægt. Energi sender Rico i forvejen ikke. Han stiller information til rådighed, og feltet bestemmer selv, om det tager den op. Mere om det under Information i stedet for energi.

Hvorfor Rico aldrig kun arbejder på trykket

Hvad ville der ske, hvis Rico altid kun tog trykket væk og lod årsagerne stå? Rico beskriver forløbet sådan:

1. Først bliver det lettere.Trykket falder, og det kan mærkes hurtigt.
2. Det holder ikke.Holder arbejdet op, er trykket snart tilbage, fordi intet er blevet ændret ved dets kilde.
3. Årsagen arbejder videre.Den skaber løbende nyt tryk, og det bliver mere.
4. Overbelastningen vokser.Trykket fra de uafklarede årsager hober sig op.
5. Det kan ikke længere reguleres.Feltet er på et tidspunkt så langt ude af ligevægt, at det ikke længere er nok at tage tryk væk.

Derfor forbliver arbejdet på årsagerne den største del, også på en fokusdag. Dagens fokus flytter kun, hvor meget der på en dag bruges på trykket, og det inden for et spillerum, der ikke mærkbart forstyrrer arbejdet med årsagerne.

Hvor fint Rico doserer

Rico arbejder fra to sider på én gang. På den ene side tager han overbelastning væk. På den anden stimulerer han stabiliteten og stiller den information til rådighed, som feltet mangler.

Begge dele doserer han meget forsigtigt. Han kalder selv sit arbejde »meget defensivt«: i portioner og små skridt, mindre i stedet for mere, til gengæld på det rigtige sted. Et felt, der ikke bliver overbelastet af en information, bearbejder den ifølge hans iagttagelser mest, bedst og mest præcist. Hvor meget det må være, afhænger først og fremmest af feltets stabilitet. Derfor er det forskelligt hos hvert menneske.

Hvorfor dit felt bestemmer tempoet og ikke Rico, forklarer siden Hvorfor dit felt bestemmer tempoet.

Det samme regnestykke i enhver situation

Regnestykket med tryk og styrke gælder for hvert menneske, uanset om det bærer meget lige nu, vil holde fast i det, det har opnået, eller vil videre. Rico beskriver sit arbejde ens i alle tre situationer: Han sørger for, at betingelserne i feltet er sådan, at en udvikling kan finde sted.

Det, der er forskelligt, er spillerummet. Bærer et felt meget godt, kan der på enkelte dage gå mere arbejde til trykket. Er det overbelastet mange steder, er der mindre spillerum, fordi årsagerne dér er særlig vigtige. Og fordi et menneske kan stå forskelligt på forskellige områder af sit liv, er heller ikke det ofte ens for hele feltet. Tallene står under Sådan fordeler arbejdet sig på en dag.

Hvad denne mekanik gælder for

Regnestykket med tryk og styrke beskriver energifeltet. For kroppen og for psyken har andre ansvaret.

Rico ser energifeltets mekanik som et supplement til begge. Mere om det under Krop, psyke og energifelt.

Ofte stillede spørgsmål

Er jeg svag, når mit felt er overbelastet?

Nej. Regnestykket gælder ét sted, ikke for dig som helhed. Et andet sted kan det samme felt bære meget mere. Og nogle gange mangler ikke kraften, men en færdighed, der kan læres.

Hvorfor giver Rico ikke bare mit felt mere kraft?

Fordi han ikke overfører energi. Han stiller information til rådighed. Og fordi et felt, der virker kraftløst, ifølge hans iagttagelser for det meste er overbelastet. At drive det frem ville så forstørre trykket.

Hvordan ved Rico, hvor meget tryk han må tage væk?

Han ser det i feltet. Før han arbejder, spiller han igennem, hvordan dit felt ville reagere. Hvor meget aflastning der passer, afvejer han på ny for hvert felt. Mere om det under Fire skridt hver dag.

Skal jeg selv gøre noget mod trykket?

For Ricos arbejde ikke. Det, du selv gør, når først og fremmest den del af dit felt, som du kan påvirke direkte. Hvorfor det er sådan, forklarer Hvorfor anstrengelse alene ikke er nok.

Gælder regnestykket også for min krop?

Nej. Det beskriver dit energifelt. For din krop har medicinen ansvaret. Ved gener går du først til lægen.

Sådan går det videre

Hvor meget der flytter sig på en dag med Dagens fokus, viser tegningerne under Sådan fordeler arbejdet sig på en dag. Hvordan Rico læser, hvor meget dit felt bærer, beskriver Hvad Rico læser i dit felt. Tilbage til overblikket: Dagens fokus.