Forside · Forskning

Hvor min viden om energifelter kommer fra

Hvordan ved jeg det, jeg fortæller om energifelter? Ikke fra nogen bog. Da jeg begyndte, fandtes der ingen, der beskrev energifelter, sådan som jeg så dem. Så jeg så efter, i årevis, og arbejdede først, når jeg havde forstået, hvad jeg så.

Spørgsmålet, der ikke slap mig

Næppe var jeg begyndt at arbejde med mennesker, før et spørgsmål stod foran mig. Hvorfor har nogle det godt og andre ikke, og det nogle gange i den samme situation?

To mænd ruller rundt med bilen på motorvejen. Begge slipper fysisk uskadt. Den ene finder ikke tilbage til sig selv i årevis bagefter. Den anden stiger ud og synes endda, at det hele var spændende. Et bevis er dette eksempel ikke, den anden kører alligevel gerne i rutsjebane. Men det viser, hvad jeg ledte efter: To mennesker oplever det samme i det samme sekund, og det går helt forskelligt videre for dem.

»Jeg har bygget hele mit arbejde op på dette spørgsmål.«

Rico Brunner

Spørgsmålet hører ikke kun til svære tider. Det ligger også i, hvorfor en person går gennem en stormfuld fase uden at miste fodfæstet, og hvorfor en anden vokser videre, netop når alt er roligt. Med tiden så jeg, at hverken situationen eller adfærden gør forskellen. Det kommer an på, hvordan energifeltet kan reagere på en situation.

Der fandtes ingen bøger, så jeg så efter

Om energifelter, sådan som jeg betragter dem, fandtes der ingen viden, jeg kunne have støttet mig til. Jeg måtte arbejde med det, jeg så. Som ung læste jeg C. G. Jungs samlede værker. Det, der prægede mig, var mindre hans svar end den måde, han spurgte på.

Forsker ville jeg aldrig være. Jeg ville forstå, hvorfor nogle mennesker ikke har det godt, og hvad jeg skal arbejde med. At jeg forskede imens, opdagede jeg først år senere.

»Jeg har først med årene opdaget, at jeg har forsket, fordi det ikke var vigtigt for mig at forske. Det var vigtigt for mig at løse problemet.«

Rico Brunner

Det, der har drevet mig i alle disse år, var hverken nysgerrighed eller talent. Jeg ville ikke give op, før jeg havde forstået, hvordan mennesker kan få varigt udbytte af det.

Den dag, min forskning begyndte

En kvinde kom til mig, fordi hun havde svært ved at afgrænse sig. Jeg forklarede hende præcist, hvad der sker i energifeltet i den forbindelse. Hun forstod det hele. Tre, fire uger senere var det som før.

Så jeg så nøjere efter. Jeg så dele af hendes energifelt, der greb ud i tomrummet, så snart hun ville ændre noget. De kørte som en motor i tomgang. Viden nåede slet ikke frem dér, hvor der var brug for den.

Den dag blev det klart for mig, at energifelter, der ikke fungerer, betyder langt mere, end jeg indtil da havde antaget. At forklare er så ikke nok. Jeg måtte forstå, hvordan et energifelt fungerer.

»Og det var egentlig fødselsdagen eller fødselstimen for forskningen.«

Rico Brunner

Min vej i etaper

Indtil omkring seksten anså jeg min opfattelse for almindelig. Så lagde jeg mærke til, at mange mennesker opfatter anderledes end jeg. Det forbløffede mig. Jeg talte ikke om det i lang tid, fordi ingen i mine omgivelser talte om energier. Som ung mand opfattede jeg meget og tolkede meget forkert. Stabil blev min opfattelse først i begyndelsen af tyverne. Så så jeg hurtigt, hvor menneskers problemer lå, og grundlagde i 1998 min praksis.

Dengang arbejdede jeg stadig, som mange gør: Jeg overførte energi. På et tidspunkt passede det ikke længere for mig. Men jeg vidste endnu ikke, hvordan det kunne gøres anderledes, og jeg havde ledt forgæves. Så jeg sagde til de få klienter, jeg havde dengang: I kan blive ved med at komme, men jeg iagttager kun jeres energifelt, indtil jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan arbejde anderledes.

»Og ud af denne beslutning om ikke at gøre noget, som har været en af de bedste beslutninger i mit liv, er det hele egentlig opstået.«

Rico Brunner

Fra da af arbejdede jeg først et sted, når jeg havde forstået det. Nogle sammenhænge kostede mig hundrede, to hundrede eller tre hundrede timers iagttagelse, de sværeste over tyve år.

Jeg skrev det ikke ned i lang tid. Jeg har en fotografisk hukommelse for energifelter, og mængden af indtryk var større, end et menneske kan notere på en dag. En model af mit arbejde fandtes derfor først i 2026, da jeg begyndte at beskrive energifeltets mekanik.

Det, jeg måtte opgive undervejs

At iagttage betyder også at tage afsked med noget, når det ikke passer. Fire ting har jeg lagt bag mig undervejs.

En erfaringsmodel, ikke et laboratorium

Det, jeg ser, kan næppe nogen efterprøve med målinger. Der findes intet apparat til det, sådan som der findes et røntgenapparat til knogler. Mit måleinstrument er min opfattelse, og den har skullet formes gennem årtier. Den, der ville efterprøve mine iagttagelser, skulle have en mindst lige så god opfattelse. Den, der er skeptisk, har derfor al mulig grund til det, og jeg synes, skepsis er godt.

Derfor kalder jeg energifeltets mekanik en erfaringsmodel og ikke en videnskabelig model. Det, jeg har fundet ud af, efterprøver jeg alligevel løbende, ikke én gang, men igen ved hvert stykke arbejde. Hvordan det foregår, beskriver jeg på siden Sådan observerer jeg.

Hvad du finder i dette område

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ved du, at det, du ser, passer?

Jeg iagttager et sted fra mange retninger. Først når resultatet bekræftes igen og igen, går jeg ud fra, at jeg har forstået det. Derefter prøver jeg det igen ved hvert stykke arbejde. Mere under Sådan observerer jeg.

Er energifeltets mekanik videnskabeligt dokumenteret?

Nej. Energifeltets mekanik er en erfaringsmodel. Den beskriver det, jeg har iagttaget i næsten tre årtier, og er ikke afprøvet i et laboratorium.

Har du din viden fra bøger?

Nej. Om energifelter, sådan som jeg betragter dem, fandtes der ingen bøger. Min viden kommer fra iagttagelser. Det, jeg havde læst, måtte jeg endda bevidst lægge til side, når jeg iagttog.

Hvorfor har du så længe ikke skrevet noget ned?

Jeg har en fotografisk hukommelse for energifelter. Indtrykkene var for mange til at notere dem. Siden 2026 beskriver jeg modellen i området Energifeltets mekanik.

Forsker du stadig?

Ja. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde holder op med det. Hvad jeg arbejder med lige nu, står under Det, jeg forsker i i dag.

Sådan går det videre

Hvordan jeg iagttager, og hvor fælderne ligger undervejs, står under Sådan observerer jeg. Hvad der er kommet ud af disse iagttagelser for mit arbejde, finder du i området Sådan arbejder jeg.

Flere sider i dette afsnit

• Hvorfor jeg skriver om mit arbejde med AI: Hvorfor Rico Brunner skriver om sit arbejde sammen med en kunstig intelligens: hvad der kommer fra ham, hvad AI'en står for, og hvorfor det ikke gik uden den.

Område Forskning · Version 1.0 · 31.10.2026