Forside · Til opslag

Ofte stillede spørgsmål

Bemærk: workshopperne foregår kun på tysk.

Korte svar på det, mennesker vil vide før, under og efter workshopperne, ordnet efter emner. Udførligt står det hver gang på den side, der linkes til.

Emnerne

Er det noget for mig?

Med Ricos ord

Men håndværk betyder for mig, at man skal øve det, lære det og udvikle det.

Rico Brunner, workshop

Kan alle lære det?

Jeg er overbevist om, at det, jeg gør, kan læres. For mig er det et håndværk og ikke en gave. Det, du har med dig, spiller en rolle. Hvor meget du øver, spiller en større. Mere under »Et håndværk, ikke en gave«

Skal jeg være begavet eller allerede mærke noget?

Nej. Alle mennesker sanser andre menneskers energi. Det eneste åbne er, om de gør det bevidst, og hvor godt de kan skelne det, de sanser. At skelne øves i workshopperne. Mere under »Et håndværk, ikke en gave«

Har jeg brug for forhåndsviden eller en uddannelse?

Nej. I samme rum sidder mennesker med egen praksis, mennesker med erfaring i andre metoder og mennesker, der for første gang hører om energifelter. Jeg stiller ingen betingelse for at deltage. Vigtigere end forhåndsviden er, om du ser dine egne grænser. Mere under »Sådan kender du din egen grænse«

Hvem er workshopperne tænkt for?

For mennesker, der vil lære at blive hos sig selv, og som vil forstå deres sansning bedre. Nogle kommer fra en svær tid. Nogle vil holde fast i det, de har bygget op. Andre vil videre, måske en dag arbejde med andre mennesker. Ofte er det hos et menneske det hele på én gang, alt efter om det handler om familien, et forhold eller arbejdet. Mere under »Kan jeg lære det?«

Kan jeg også komme, hvis det er svært for mig lige nu?

Jeg stiller ingen betingelse. Først øves det at blive hos dig selv, i korte blokke. Ingen behøver at gøre noget i workshoppen, de ikke vil. Har du det akut dårligt, er workshoppen ikke det rette sted; hvad du så gør, står længere nede under »Hvad workshoppen ikke er«. Mere under »At være hos dig selv«

Er det esoterisk?

For mange er intuition noget svævende. Jeg oplever den som det modsatte, som noget meget jordnært: en måde at tolke indtryk på, ved siden af forstanden. Øvelserne er nøgterne. Du sidder, mærker, skriver ned og spørger ind. Mere under »Hvad intuition er«

Hvilken workshop begynder jeg med?

Begge begynder med den samme grundøvelse, du kan begynde med hvilken som helst. Vil du frem for alt kunne blive hos dig selv, passer »Lære at heale«. Optager din sansning dig, passer »Lære at sanse«. Mere under »Hvor du kan begynde«

Lærer jeg der at arbejde som dig?

Du lærer grundlaget. For mig handler det ikke om, at du kopierer mig, men om at du tager en mekanisme med, som du kan finde din egen vej med. Hvor langt du kommer med den, afhænger frem for alt af, hvor længe du øver. Mere under »Når du selv vil arbejde med mennesker«

Hvornår, hvor og hvordan du tilmelder dig

Hvornår er den næste workshop?

»Lære at heale« finder sted den 28. og 29. november 2026. For »Lære at sanse« er der endnu ikke fastsat en dato. Mere under »Workshoppen ›Lære at heale‹«

Hvor finder den sted?

I REVIER Säntispark i Abtwil ved St. Gallen. Mere under »Workshoppen ›Lære at heale‹«

Hvor længe varer en workshop?

To dage. Tidligere var det én workshop over fire dage. Jeg mærkede, at for mange øvelser på én gang gør folk trætte, og så bliver der taget mindre ind. Derfor er det i dag to workshops på hver to dage. Mere under »Kan jeg lære det?«

Foregår workshopperne på stedet?

Ja. Du øver med andre mennesker i samme rum, og det hører med: Hvor du holder op, og den anden begynder, oplever du først med et andet menneske over for dig. Mere under »Workshoppen ›Lære at heale‹«

Hvad koster en workshop?

Priserne står på hjemmesiden.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Via hjemmesiden, ved den pågældende workshop. Der står også, hvad der hører med til tilmeldingen.

Hvor stor er gruppen?

Den må ikke være for lille. Med fire deltagere fungerer »Lære at sanse« efter min erfaring ikke, fordi alle efter en time kender hinanden for godt. Mere under »Workshoppen ›Lære at sanse‹«

Kan jeg deltage i den samme workshop to gange?

Ja, og mange gør det. Øvelserne forbliver de samme, din forståelse ændrer sig. Mere under »Kan jeg lære det?«

Hvad der sker på de to dage

Hvad lærer jeg i »Lære at heale«?

At blive hos dig selv og at lægge hænderne på uden at overføre energi. For mig handler det om stabilitet og styrke, ikke om oplevelser og underholdning. Mere under »Workshoppen ›Lære at heale‹«

Hvad lærer jeg i »Lære at sanse«?

Mindre det at mærke end det at stille spørgsmål: sanse, skrive ned, stille spørgsmål ved det, spørge på ny. Der øves frem for alt to og to. Tyve regler, der giver sikkerhed, får du ikke. Mere under »Workshoppen ›Lære at sanse‹«

Hvordan ser en workshopdag ud?

Først lander du hos dig selv. Så følger korte øvelser, med et pladsskifte ind imellem. Først når fodfæstet bærer, kommer der noget nyt til: håndspålæggelse eller at sanse to og to. Mellem øvelserne er der tid til spørgsmål. Mere under »Kan jeg lære det?«

Hvorfor kommer sansningen til sidst?

Uden et fast fodfæste bliver sansningen større, men skelnen ikke bedre, og det overbelaster. Derfor begynder begge workshops hos dig selv. Mere under »Fast grund i stedet for sump«

Hvad er grundøvelsen?

Du sidder, lukker øjnene og prøver at mærke hele din krop, som en helhed. Om det går godt, spiller ingen rolle. Det handler kun om, at du laver øvelsen. Mere under »At være hos dig selv«

Skal jeg gøre noget rigtigt?

Nej. Det handler om at øve, ikke om rigtigt eller forkert. Den, der anstrenger sig særligt meget, kommer som regel kortere. Mere under »Hvad der øves i workshoppen«

Hvorfor er øvelserne så uspektakulære?

Det er med vilje. Den, der anvender noget, han ikke forstår, kan skade sig selv og andre. Derfor øver jeg grundlaget, indtil det sidder. Den, der øver det længe nok, kommer af sig selv videre. Mere under »Kan jeg lære det?«

Hvor bliver jeg rørt ved under håndspålæggelsen?

På panden, ved issen, på maven, på knæene eller på fødderne. Aldrig i brystområdet. Skifter nogen hånd, bliver én hånd på kroppen, så du med lukkede øjne ved, hvor han er. Mere under »Håndspålæggelse uden at overføre energi«

Hvad hvis jeg ikke har det godt under håndspålæggelsen?

Så siger du stop og sætter dig op. Ingen behøver at arbejde med nogen, de ikke vil, og ingen tager det personligt. Mere under »Håndspålæggelse uden at overføre energi«

Får de andre at vide, hvad de sanser hos mig?

Ikke den første dag. Det, nogen skriver ned om dig, beholder han for sig selv, og at holde det ud er selv en del af øvelsen. Den anden dag siger de andre til dig, hvad de har sanset, og du giver tilbagemelding. Mere under »Hvornår du siger, hvad du sanser«

Bliver der arbejdet med mine personlige emner i workshoppen?

Nej. På de to dage øves der, din historie står ikke i centrum. Til et spørgsmål om dit eget energifelt er der sessionen, som har sit eget afsnit i denne dokumentation. Mere under »Hvornår du siger, hvad du sanser«

Hvorfor skriver jeg ned, hvad jeg sanser?

Det, du skal huske, tager plads fra din sansning. At skrive ned aflaster. Senere kan du efterprøve, hvad der passede, og hvad ikke. Mere under »Hvad der øves i workshoppen«

Når du sanser meget eller ingenting

Hvordan ved jeg, om jeg bilder mig det ind?

I begyndelsen ikke sikkert, og det er i orden. Følelsen af at bilde dig noget ind kommer som regel af overbelastning, fordi du endnu ikke kan det godt nok. Med øvelse og efterprøvning bliver den mindre. Mere under »Lære at skelne«

Kan jeg stole på min sansning?

Når du øver og får sikkerhed, ændrer det sig. Jeg stoler ikke selv blindt på min sansning. Jeg kontrollerer den hele tiden, og det er min fremgangsmåde, ikke en modløshed. Mere under »Lære at skelne«

Hvordan ved jeg, om det var mit ønske eller en sansning?

Spørg dig selv: Er det mit ønske, eller passer det til den anden? Med det spørgsmål begyndte jeg selv. Senere kommer flere til: Forestiller jeg mig det, tænker jeg det, eller sanser jeg det? Mere under »Lære at skelne«

Hvad hvis jeg ikke mærker noget?

Det er i orden. Sæt dig ikke under pres, og anstreng dig ikke. Når du er usikker, så vent hellere og iagttag i stedet for at gøre noget. Mere under »Når du ikke sanser noget«

Jeg sanser rigtig meget. Er det intuition?

At sanse meget er ikke det samme som at sanse klart. Intuition begynder for mig der, hvor du kan benævne og skelne det, du mærker. Den, der mærker meget og ikke skelner, bliver snarere oversvømmet. Mere under »Hvad intuition er«

Er intuition det samme som en mavefornemmelse?

Mavefornemmelsen er kun dens synlige del. Intuition er en måde at tolke indtryk på, ved siden af forstanden. Den viser noget, og forstanden stiller spørgsmålene til det. Mere under »Hvad intuition er«

Hvorfor tror så mange, at de ikke har nogen intuition?

Ikke fordi de ikke har nogen. Forstanden overdøver en uøvet intuition, især ved et stærkt ønske. Intuitionen giver så ønsket ret, og ingen lægger mærke til det. Mere under »Et håndværk, ikke en gave«

Hvorfor tager jeg nogle gange fejl, selv om jeg sanser godt?

Som regel fordi der tolkes for tidligt. Det er som med en film, hvor du efter ti minutter tror, at du kender slutningen. Eller fordi du ser det, du ønsker dig, i stedet for det, der er. Mere under »Hvorfor selv god sansning kan tage fejl«

Hvordan kan jeg se, at min iagttagelse er afsluttet?

Der findes ingen enkel regel for det; det tager tid at kunne se det. En god begyndelse: at stille spørgsmålet på ny i stedet for at bekræfte det første svar. Mere under »Hvad der øves i workshoppen«

Skal jeg sige til andre, hvad jeg sanser?

Ikke uopfordret og ikke det hele. Spørg dig først selv, om det bringer den anden videre, og om han kan bære det. Mens du fortæller, iagttager du, hvordan han reagerer, og holder op, når det bliver for meget. Mere under »Hvornår du siger, hvad du sanser«

Når du vil være der for andre

Giver jeg min egen energi væk, når jeg hjælper?

Ikke, hvis du arbejder sådan, som vi øver det: være der, blive hos dig selv, ikke overføre noget. Den, der giver sin egen livskraft, bliver svagere af det. Mere under »Tre måder at hjælpe med energi på«

Hvad er anderledes end at overføre energi?

Der er tre måder: at give sin egen livskraft, at give en universel energi videre eller at stimulere den andens energifelt, så det selv fungerer igen. I workshopperne øves kun den tredje, som en latter, der smitter. Mere under »Tre måder at hjælpe med energi på«

Sender du selv energi?

Nej. Et energifelt kan kun bearbejde sin egen energi godt. Jeg giver en impuls, og hvad feltet gør med den, afgør det selv. Mere under »Tre måder at hjælpe med energi på«

Optager jeg noget fra den anden under håndspålæggelsen?

Når du bliver hos dig selv og ikke vil overføre noget, opstår der et møde, ingen overførsel. Det er som med solen: Den varmer dig, og alligevel går intet over fra den til dig. Mere under »Håndspålæggelse uden at overføre energi«

Skal jeg beskytte mig?

Nej. Beskyttelse koster energi, som du så mangler. Det, der bærer, er din egen styrke. Har du følelsen af at skulle beskytte dig, er du allerede over din grænse. Mere under »Sådan kender du din egen grænse«

Hvordan ved jeg, om jeg må hjælpe nogen?

Grænsen begynder der, hvor du bliver usikker på, hvordan du skal hjælpe. Begynd ikke på noget, som du ikke kan gøre færdigt. Erfaring alene erstatter ikke det. Mere under »Sådan kender du din egen grænse«

Må jeg arbejde med energifeltet hos et menneske, der intet ved om det?

Et energifelt bliver ikke manipuleret, heller ikke med en god hensigt. At mene det godt beskytter ikke mod at gøre skade. Til håndværket hører at vide, hvad du gør, og kun at gøre det der, hvor det passer. Mere under »Sådan kender du din egen grænse«

Efter workshoppen

Skal jeg øve bagefter, og hvor meget?

To gange om dagen et par minutter, for eksempel om morgenen og om aftenen. Mere er ikke bedre her. Der skal kun lidt til, men det rigtige. Mere under »Øv videre derhjemme«

Hvad kan jeg gøre derhjemme?

Grundøvelsen. Dertil, hvis du var med i »Lære at sanse«, gennemgangen med et eneste enkelt spørgsmål: skriv ned, to minutter hos dig selv, spørg på ny. Mere under »Øv videre derhjemme«

Og hvis jeg ikke mærker noget efter workshoppen?

Det sker og betyder ikke, at intet er sket. Nogle har et halvt år senere sagt til mig, at de nu forstår, hvad jeg mente. Mere under »Når du ikke sanser noget«

Mærker jeg selv, når noget ændrer sig?

Ofte knap nok. Det, der er blevet normalt for dig, lægger du ikke længere mærke til, og ofte er det de andre, der mærker det først. Derfor anbefaler jeg en dagbog over din belastningsevne. Den sammenligner over tid det, som følelsen ikke viser. Mere under »Øv videre derhjemme«

Hvorfor tager forandring i energifeltet så lang tid?

Et energifelt bearbejder så meget, som det kan bære. Hvis alt skete på én gang, ville det blive overbelastet. Er det allerede overbelastet, kommer det først til ro, før noget kan falde på plads. Mere under »Hvorfor roen kommer først«

Hvor lang tid går der, før jeg selv kan arbejde med mennesker?

Det kan man ikke sige ens for alle. Den, der vil arbejde med andre, bliver først selv stærk, og det tager år, ikke uger. For en deltager regnede jeg det engang ud, som en vurdering for hende alene. Mere under »Når du selv vil arbejde med mennesker«

Hvad der ofte bliver spurgt om i afslutningsrunden

Skal jeg bearbejde alt, hvad der er sket mig?

Nej. Det vigtige er, hvad der hæmmer dig i dit liv i dag. Meget må gerne blive i baggrunden, så længe det lidt efter lidt bliver bearbejdet. Mere under »Må jeg fortrænge? Skal jeg tilgive?«

Er det dårligt at fortrænge?

Ikke i sig selv. Jeg kalder det en superkraft. Det bliver uheldigt, når du skubber noget væk, som er åbenlyst, og som du skal tage dig af. Mere under »Må jeg fortrænge? Skal jeg tilgive?«

Skal jeg tilgive for at kunne afslutte?

Det afgør du selv. Jeg skelner: forsone sig ja, tilgive snarere ikke. Den, der tilgiver, siger til sit eget system, at det ikke var så slemt. Mere under »Må jeg fortrænge? Skal jeg tilgive?«

Er det dårligt, hvis jeg ikke længere vil have nogen i mit liv?

Efter min mening ikke. Du kan slutte fred og alligevel sige: For mig var det nok. Mere under »Må jeg fortrænge? Skal jeg tilgive?«

Hvad workshoppen ikke er

Erstatter en workshop lægen eller et psykologisk forløb?

Nej. Kroppen tager medicinen sig af, adfærden psykologien. Workshopperne handler om energifeltet, og hver af disse discipliner har sit eget sted. Mere under »Sådan kender du din egen grænse«

Hvad hvis jeg får det fysisk dårligt i workshoppen?

Det kan ske. I en workshop blev en deltagers kredsløb svagt. Jeg så nøje efter, og årsagen var kropslig. Jeg er ikke et medicinsk apparat, og det, der angår kroppen, hører til medicinen. Mere under »Sådan kender du din egen grænse«

Er det videnskabeligt afprøvet?

Nej. Det, jeg beskriver, er iagttagelser fra min praksis siden 1998: en erfaringsmodel, ingen videnskabeligt afprøvet metode. Mere under »Hvor udsagnene kommer fra«

Hvad hvis jeg har det akut dårligt?

Workshoppen er ikke et nødtilbud. Henvend dig straks til en læge, i Schweiz til nødnummer 144, til Die Dargebotene Hand 143 eller, for børn og unge, til 147.

Hvis dit spørgsmål ikke er her

Måske finder du svaret, hvis du begynder ved din situation; til det hjælper Hvor du kan begynde. Hvad et ord på disse sider præcist betyder, står under Begreber fra A til Z, og hvor udsagnene kommer fra, under Hvor udsagnene kommer fra. For alt det praktiske kan du nå mit kontor i St. Gallen på telefon +41 71 220 90 64 eller på e-mail til [email protected].