Lære at heale · Det, du lærer
Hvorfor roen kommer først
Bemærk: workshopperne foregår kun på tysk.
Dit system udligner uafbrudt, dag og nat. Det har brug for ro til det, og det har sit eget tempo. Hvorfor hurtigere ikke er bedre, og mindre ofte er mere.
Lære at heale · ro og tempo
Dit energifelt udligner hele dagen. Til det har det brug for ro, ikke for at blive drevet frem.
Det, der bringer dig ud af ligevægt, bliver bearbejdet løbende, stykke for stykke. Hurtigere går det ikke, fordi systemet ellers ville blive overbelastet. Og før der overhovedet kan bearbejdes noget, har et overbelastet system først brug for ro.
Udligningen kører uafbrudt
Du kender det fra kroppen. Den arbejder ikke efter aftale og siger ikke: Om fjorten dage tager jeg mig af det. Den udligner, hele dagen, fireogtyve timer i døgnet. Med dit energifelt er det præcis det samme.
I rammemodellen for energifeltets mekanik beskriver jeg denne proces som en kreds. Ud af roen opstår en handling. Handlingen bringer uro. En modhandling udligner uroen og fører tilbage til roen. Det sker uden ende, i hver del af dit felt.
Hvis det er sådan, hvad skal man så med en workshop? Fordi du ikke lærer selve udligningen. Den kan dit system allerede. Du lærer at være i en tilstand, hvor den kan køre godt, og ikke at forstyrre den.
Hvorfor det går stykke for stykke
Det, der har ramt dig dybt, er som et bjerg. Dit system tager hver dag et lille stykke af det. Derfor tager noget tid. Gik det hurtigere, ville det ikke være en gevinst.
Med Ricos ord
Hvad ville der ske, hvis alt blev tærret af på én gang? Så ville systemet crashe. Det ville et system ikke holde til. … Og derfor er det også noget, man må acceptere, at det altid går så hurtigt, som det er muligt.
Rico Brunner, workshop
Hos den, der allerede er godt på vej, kører det næsten af sig selv, fordi hans felt bærer. Den, der lige nu har lidt grund under fødderne, har brug for et langsommere tempo. Begge dele er rigtige. Jeg arbejder derfor i små portioner, og jeg råder dig til også at gøre det sådan, når du øver. Et system tager mest imod, når det er let underbelastet.
Først falde til ro
Et overbelastet system kan ikke bearbejde. Kommer nogen med mange problemer på én gang, må systemet først komme til ro, før noget andet overhovedet er muligt.
Den, der er kraftesløs, ser ud, som om han mangler energi. Derfor ligger det lige for at drive ham frem. Jeg ser det anderledes. De fleste systemer, der virker træge, er i virkeligheden overbelastede. Den, der driver dem frem, forstærker overbelastningen.
Med Ricos ord
Så det handler egentlig om at berolige systemet og at styrke det gennem beroligelsen.
Rico Brunner, workshop
At berolige betyder her ikke at dække noget til. En beroligelse, som kun har det mål, at der er roligt, kan også slukke for det, der lige nu ville være vigtigt. Det, der menes, er en beroligelse, som igen giver systemet plads til selv at arbejde. Hvad der kommer bagefter, bestemmer systemet.
Mindre er mere, til gengæld det rigtige sted
Denne regel gælder i mit arbejde, og den gælder på workshoppen. En øvelse varer omkring to minutter, ikke længere. Imellem skifter du plads. Flere øvelser giver ikke mere, hvis de gør træt.
Det har jeg selv måttet lære. Min første workshop varede fire dage.
Med Ricos ord
Jeg tænkte, nu skal jeg levere, og fire dage var så bagefter set for meget.
Rico Brunner, workshop
I dag er det to dage med færre øvelser. Jeg har iagttaget, at læreprocessen er stærkere, når trætheden er mindre.
Også adspredelse kan skabe ro. Den, der i en svær situation gør noget helt andet, giver sit system lejlighed til at falde til ro. Hvorfor det er tilladt, står under Må jeg fortrænge? Skal jeg tilgive?.
Hvor langt du kommer, afhænger af, hvor du starter
Når de øver, spørger mange, hvorfor de mærker så lidt. Svaret har ofte med udgangspunktet at gøre. Jeg forklarer det på workshoppen med gæld:
Med Ricos ord
Nogen har en million euro eller franc i gæld. Og nu får han det til at lykkes at betale 200.000 af det første år. Vanvittig meget. Men det vil ikke ændre noget, for han har stadig 800.000 i gæld. Hans følelse vil forblive den samme: Han har gæld.
Rico Brunner, workshop
Et stort skridt kan føles lille, når du begynder langt fremme. Derfor skal du ikke overbelaste dig med et mål, der ikke kan nås lige nu. Det gælder for en, der står i en svær fase, lige så meget som for en, der vil holde fast i det, han har, eller som gerne vil komme videre. Enhver begynder ved sit eget punkt.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvorfor går det ikke hurtigere?
- Fordi dit system kun kan bearbejde så meget, som det kan bære. Alt på én gang ville overbelaste det. Det går altid så hurtigt, som det er muligt.
- Jeg mangler kraft. Har jeg ikke snarere brug for et skub?
- For det meste ikke. Det, der ligner manglende kraft, er ofte overbelastning. Så har dit system først brug for ro.
- Skal jeg øve mere, så det går hurtigere?
- Nej. To gange om dagen i et par minutter er nok. Mere gør snarere træt. Mere under Øv videre derhjemme.
- Jeg øver og mærker ingenting. Er det normalt?
- Ja. Hvor meget du mærker, afhænger også af, hvor du begyndte. Mere under Når du ikke sanser noget.