Lære at heale · Det, du lærer

Håndspålæggelse uden at overføre energi

Bemærk: workshopperne foregår kun på tysk.

Øvelsen, som anden del af workshoppen drejer sig om. Du giver intet, du bliver hos dig selv og er der. Den, der ligger, må til enhver tid sige stop.

Lære at heale · håndspålæggelse

Ved håndspålæggelse giver du intet. Du bliver hos dig selv, er der for den anden og ser til.

Udefra ser det ud, som om nogen gør noget for mennesket på briksen. Det er det modsatte. Dit fokus ligger mere hos dig selv end hos det menneske, der ligger. Netop det gør øvelsen svær, og netop derfor øver du den.

ingenenergi bliver givet eller taget

1 håndbliver altid på kroppen

ingen fastvarighed, nogle gange kortere, nogle gange længere

til enhver tidmå den, der ligger, sige stop

Hvad denne øvelse handler om

De fleste mennesker, der for første gang lægger hånden på en anden, vil hjælpe. De vil udrette noget, fjerne noget, sende noget. Derfor siger jeg før øvelsen hver gang det samme:

Med Ricos ord
Det handler ikke om, at I hjælper, men om at I bare er der, bliver hos jer selv, er der for den, der ligger, og iagttager. Hvis I gør det rent, vil der ske meget mere, end I tror. Og fokus skal altid være mere hos jer selv end hos den, der ligger.
Rico Brunner, workshop

Det er det omvendte af det, man forventer. I centrum for din opmærksomhed står ikke den anden, men dig selv. Kun sådan kan du være helt til stede uden at miste dig selv. Du rører ved kroppen, men du blander ikke din energi med hans. Kropsligt må du røre, energetisk kun se på.

Sådan foregår øvelsen

Vi begynder ikke med det samme på et menneske. Først lægger du hænderne på en tom briks og øver dig i at blive hos dig selv imens. Først derefter kommer et menneske til. Princippet er det samme, bare ligger der nu nogen.

Ved den tomme briksDu lægger hænderne på og bliver hos dig selv. Ingen ligger der, intet distraherer dig.

To og toDen ene lægger sig, den anden står ved siden af. Den, der ikke har lyst, sætter sig til side.

Holde øje med hinandenDen, der ligger, holder øje med, om den anden giver energi. Den, der står, passer på ikke at tage noget.

Skifte hænderAf og til skifter du sted. Én hånd bliver hele tiden på kroppen.

FortælleTil sidst fortæller I, hvordan det var. Det, den ene mærker, behøver den anden ikke at mærke.

At mennesket på briksen er med til at tjekke, har en grund. Det øger presset for at blive hos dig selv. Du kan have øjnene åbne eller lukke dem imens. Øjnene ser alligevel ikke energifeltet.

Hvorfor dit blik bliver ved helheden

Alt efter hvor du lægger hånden, sanser du noget forskelligt, nogle gange også et skadet sted. Fristelsen er stor til at koncentrere sig netop om det. Den, der gør det, gør mennesket lille, til dette ene sted. Din opmærksomhed forstørrer så netop det, den hviler på. Bliver du hos dig selv og ser mennesket som en helhed, hører stedet med, uden at det bestemmer det hele.

At ville gøre noget aktivt er her den største fælde.

Med Ricos ord
Og det aktive gøren er sådan, som når man har lavet mad, og nogen kommer og siger: … Jeg tager lige lidt mere salt, lidt af det, det. Man ødelægger menuen.
Rico Brunner, workshop

Din opmærksomhed bliver for den største dels vedkommende hos dig selv. Mellem jer opstår et møde, men intet går over. Skematisk.

Hvad der opstår mellem jer

Når to mennesker mødes, påvirker de hinanden. Sådan er det også ved håndspålæggelse. En overførsel er det alligevel ikke.

Med Ricos ord
Når man lægger hånden på, er der en vekselvirkning, fordi det er et møde, men de har intet med hinanden at gøre. Det er, som når jeg går udenfor, og solen varmer mig, så har det intet med solen at gøre.
Rico Brunner, workshop

Det, du mærker, siger ikke meget

Mange oplever noget ved håndspålæggelse: varme, kølighed, en strømning, træthed. Det kan man ikke aflæse meget af. Det, mennesket ved briksen mærker, og det, mennesket på briksen mærker, kan være helt forskelligt. Jeg har nogle gange brændende varme hænder, og den, der ligger, oplever dem som kølige. Nogle gange tænker jeg, at der næsten ikke er sket noget, og den anden oplever det helt anderledes.

Derfor kobler du ikke din fornemmelse til det, der sker hos den anden. Iagttag uden at bedømme. Når du mærker, at du gennem mærkningen er faldet ud af dig selv, vender du blot tilbage til dig selv.

Reglerne for berøring

Hænderne ligger på steder, der er behagelige for alle: på panden, på issen, på maven, på knæene, på fødderne. Også på armene er det muligt. Brystområdet springer du over, hos alle mennesker.

Hvor hænderne ligger i workshoppen. Når du skifter sted, bliver én hånd på kroppen. Skematisk.

Skifter du sted, lader du altid én hånd blive på kroppen. Den, der ligger med lukkede øjne, ved sådan til enhver tid, hvor du er. Tager du begge hænder væk og dukker pludselig op ved fødderne, bliver han forskrækket. Med én hånd på kroppen opstår der tillid.

Den vigtigste regel gælder for begge sider:

Med Ricos ord
Det, der er vigtigt: Hvis nogen ligger og føler sig utilpas, så må man ukompliceret sige stop og sætte sig op. Ingen behøver at arbejde med nogen, hvis de ikke vil. Det skal vi heller ikke tage personligt. Og ingen behøver at gøre noget, de ikke vil.
Rico Brunner, workshop

Vi er alle voksne og kan sige, hvad vi vil. Og øvelsen må også gerne være sjov.

Hvor længe hånden ligger

Der er ingen fast varighed. Nogle gange er det fem minutter, nogle gange tyve. Den, der altid lægger hænderne på lige længe hos alle, overbelaster nogle. Et meget nervøst menneske vil måske allerede gerne slippes efter et minut. Så holder du op tidligere. Mange forventer en halv time. Det afgørende er ikke tiden, men hvad mennesket på briksen lige nu kan tage imod.

Hvad jeg selv gør imens

Også efter så mange år gør jeg mig hver gang umage for at blive hos mig selv ved håndspålæggelse. Jeg gør det ikke efter mottoet »Det kan jeg«. Bagefter spørger jeg mig selv hver gang, om jeg virkelig er blevet hos mig selv. Den lille kontrol har vist sig meget værdifuld for mig, og jeg anbefaler den også til dig.

Mest har jeg lært i de år, hvor jeg kun iagttog. Den, der har modet til at iagttage i stedet for at handle, forstår mere.

Hvem denne øvelse giver noget

Den, der lige nu selv har lidt grund under fødderne, lærer ved briksen, at han ikke behøver at give noget for at være der for nogen. Den, der vil holde fast i det, han har nået, øver sig i at blive hos sig selv, også tæt på et andet menneske. Og den, der vil udvikle sig videre og måske en dag arbejde med andre, øver her grundlaget for det. Hvorfor intet bliver overført, står under Tre måder at hjælpe med energi på.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg gøre noget, når jeg ligger?: Nej. Du må bare ligge og være hos dig selv. Hvis du har lyst, holder du øje med, om den anden giver energi. Og hvis du ikke har det godt, siger du stop.
Optager jeg noget fra den anden?: Når du bliver hos dig selv og ikke vil give noget, opstår der et møde, ingen overførsel. Hvordan du mærker, at du overskrider din grænse, står under Sådan kender du din egen grænse.
Hvad hvis jeg ikke vil røres ved?: Så sætter du dig til side. Ingen behøver at være med, og ingen tager det personligt.
Jeg mærkede ingenting. Har jeg gjort det forkert?: Nej. Det, du mærker, siger ikke meget om, hvad der sker. Det handler om at øve, ikke om at mærke. Mere under Når du ikke sanser noget.
Hvorfor skal mit fokus være hos mig selv og ikke hos den anden?: Fordi du kun sådan bliver hos dig selv. Den, der retter sig helt mod den anden, mister sig selv og begynder at ville gøre noget.