Forside · Grundlaget

Fast grund i stedet for sump

Bemærk: workshopperne foregår kun på tysk.

Stabilitet er det, der holder under belastning. Hvorfor begge workshops begynder med det faste fodfæste, hvorfor det næsten ikke kan øves direkte, og hvorfor det kommer før sansningen.

Hvad jeg mener med stabilitet

Du kender det: Der sker noget, du ikke havde regnet med. I det første øjeblik viser det sig, hvor du står.

Med Ricos ord

At være stabil betyder, at uanset hvad der sker, så bliver man først rolig i det første øjeblik, og så tænker man sig om eller handler instinktivt rigtigt, fordi man har et stabilt underlag.

Rico Brunner

Der ligger tre ting i det: et underlag, der bærer. Ro i det første øjeblik. Og en adfærd, der passer bagefter, gennemtænkt eller fra maven. Ingen af dem er en følelse. Det er betingelser.

Jeg beskriver det gerne med jorden under fødderne.

Stabil betyder heller ikke, at det altid er godt vejr. I min model står en stabil del af energifeltet fast i regn, i kraftig blæst og også i storm. Belastning hører med. Stabilitet er det, der holder under den.

Hvorfor den ikke kan øves direkte

Det spørgsmål, jeg oftest får, er: Hvordan bliver jeg mere stabil? Mit første svar er en begrænsning. På selve stabiliteten kan man kun arbejde meget vanskeligt.

Det har med mekanikken at gøre. Et energifelt stræber ikke efter stabilitet. Det stræber efter ro. Hvis noget bringer uro ind, svarer feltet med en modbevægelse og finder tilbage til roen. Lykkes det igen og igen, opstår der stabilitet. Den er en bivirkning og ikke et mål, man kan styre efter.

Det, man kan gøre, er derfor noget andet: give feltet plads, hvor stabilitet kan opstå. Mindre af det, der hele tiden sætter dig under tryk. Flere øjeblikke, hvor du er hos dig selv. Den enkleste form for det er grundøvelsen under At være hos dig selv.

Hvorfor jeg ikke begynder ved overbelastningen

Det ville ligge lige for at gå imod overbelastningen. Jeg ser det omvendt.

Med Ricos ord

Hvis jeg er 90 % overbelastet, så har jeg stadig 10 % stabilitet.

Rico Brunner

Det er den del, jeg retter blikket mod. Der, hvor opmærksomheden går hen, får noget vægt. Den, der hele tiden beskæftiger sig med overbelastningen, giver den endnu mere af den. Den, der beskæftiger sig med det, der bærer, giver den del vægten.

Når du ikke mærker noget, der bærer

Den, der står midt i en svær tid, mærker ofte slet ikke denne bærende del. Så hjælper et andet spørgsmål.

Med Ricos ord

Når jeg går ud af denne overbelastning og koncentrerer mig om det, når jeg ikke mærker, hvad der gør mig stærk, så mærker jeg, hvad der gør mig godt.

Rico Brunner

Selve aktiviteten er i den sammenhæng underordnet. Hvor meget tålmodighed det kræver, er forskelligt fra menneske til menneske og kan ikke planlægges.

Hvorfor fodfæstet kommer før sansningen

Mange af dem, der kommer til mine workshops, sanser meget. Men at sanse mere er ikke automatisk bedre. Den, der mærker mere, end han eller hun kan bearbejde, bliver overbelastet.

Med Ricos ord

Jeg har en åben sansning. Alt kommer ind. Jeg kan ikke skelne. Det er, som hvis jeg derhjemme tager døren af hængslerne. Alle kan komme ind.

Rico Brunner, workshop

Uden fast fodfæste bliver sansningen større, men evnen til at skelne bliver ikke bedre. Kraften ligger derfor ikke i sansningen. Den ligger i, at du er hos dig selv. Jo mere du er hos dig selv, desto klarere bliver det, du sanser.

I workshoppen stiller jeg i den forbindelse to mennesker ved siden af hinanden. Begge øver i to år. Den ene øver kun sin sansning, den anden kun sit fodfæste.

Med Ricos ord

Så kan den, der kun har arbejdet med sin stabilitet, sanse bedre efter to år. Fordi han gennem en større stabilitet, et større fundament, kan mærke flere ting og også kan bearbejde dem.

Rico Brunner, workshop

Derfor begynder »Lære at heale« med grundøvelsen, og sansningen kommer først til senere. I »Lære at sanse« er du efter hver øvelse to og to igen to minutter hos dig selv, før den næste begynder.

En anden begyndelse for hver situation

Hvis du lige nu står i en svær tid, begynder det med små øjeblikke, hvor intet overbelaster dig. Mere kræver ingen af dig her.

Hvis du har fundet din grund og vil holde den, viser hverdagen dig, hvor du står. Tydeligst i det første øjeblik, når noget uventet kommer.

Hvis du vil videre, i sansningen eller i arbejdet med andre mennesker, er det faste fodfæste forudsætningen for alt det videre. Mere om det under Når du selv vil arbejde med mennesker.

Ofte er et menneske i flere situationer på én gang: anderledes i familien end i arbejdet, anderledes i et forhold end alene med sig selv.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg arbejde direkte på min stabilitet?

Kun vanskeligt. Stabilitet opstår, når dit felt igen og igen finder tilbage til roen. Du kan give den plads: med grundøvelsen under At være hos dig selv og med øjeblikke, der gør dig godt.

Betyder stabil, at intet slår mig omkuld længere?

Nej. Stabil er den, der bliver rolig i det første øjeblik og bagefter handler passende. Regn, blæst og storm findes alligevel.

Mærker jeg, hvor stabil jeg er?

For det meste knap nok. Det, der er normalt for dig, lægger du ikke mærke til. Hvordan du alligevel kan se, hvor du står, står under Øv videre derhjemme.

Skal jeg allerede være stabil for at komme til en workshop?

Nej. Begge workshops begynder netop her. Vigtigere er det, at du ser dine egne grænser. Mere under Se din egen grænse.

Hvorfor skal jeg ikke beskæftige mig med det, der overbelaster mig?

Fordi det derved får mere vægt. Blikket på det, der bærer, giver den del vægten.

Sådan går det videre

Den øvelse, som begge workshops begynder med, står under At være hos dig selv. Hvorfor man kan lære at sanse og at skelne, står under Et håndværk, ikke en gave.