Lære at sanse · Det, du lærer
Hvornår du siger, hvad du sanser
Bemærk: workshopperne foregår kun på tysk.
Det, du sanser, behøver du ikke at sige med det samme. Og når du siger det, så så meget, som bringer den anden videre. Tie, fortælle og dosere, i workshoppen og bagefter.
Lære at sanse · med andre
Det, du sanser, behøver du ikke at sige med det samme. Og når du siger det, så så meget, som den anden kan tage imod.
I workshoppen er der tre faser til det. Den første dag tier du, den anden fortæller du, og for hver samtale bagefter gælder: dosér.
Hvorfor du den første dag beholder for dig selv, hvad du sanser
I øvelserne to og to skriver du ned, hvad du sanser hos den anden. Den første dag må du ikke sige det til ham. I denne fase handler det kun om din sansning, ikke om at rådgive den anden.
Det er uvant. Mange vil gerne straks fortælle, hvad de har set. At holde det ud hører med til det, du lærer her. Jeg har engang sagt i et foredrag: Tavshed er guld.
Med Ricos ord
Det vil sige, jo mindre man fortæller af det, man har set, desto mere overblik har man. Jo mere man fortæller, desto mere overbelastning udløser det, hos en selv og også hos den anden.
Rico Brunner
Hvad der kommer tilbage den anden dag
Den anden dag gennemgår vi et energifelt oppefra og ned og stiller tre spørgsmål til det. Nu må de andre sige til den, de sidder over for, hvad de har sanset ved disse tre punkter. Så hører vi, hvad han selv siger til det. Hvordan de tre spørgsmål lyder, står under Hvad der øves i workshoppen.
Hvor meget sandhed et menneske kan bære
Med dette spørgsmål afslutter jeg workshoppen. Det gælder for enhver samtale, hvor du siger noget af det, du sanser.
Af det, jeg ser i et felt, siger jeg kun en brøkdel. Hele sandheden på én gang har intet med løgn at gøre. Men den kan overbelaste, og så gavner den ingen. Derfor spørger jeg mig selv på forhånd: Hvilken information bringer dette menneske videre? Og hvordan bliver den modtaget af ham?
Et barn på to år, der spørger efter julemanden, får et andet svar end et på fjorten. Begge svar er ærlige. De passer til det sted, hvor barnet står lige nu.
Se efter, mens du taler
Det, jeg siger, vælger jeg ikke kun ud på forhånd. Jeg ser også efter, mens jeg taler.
Med Ricos ord
mens jeg fortæller ting, ser jeg altid: Hvordan er reaktionen? Kan han håndtere det godt, eller bliver han overbelastet? Og hvis han bliver overbelastet, så holder jeg op med at fortælle.
Rico Brunner, workshop
Er jeg usikker på, hvordan nogen tager imod noget, begynder jeg med en let udgave. Spørger han ind, går vi videre.
Hellere for lidt end for meget
Det, der var for lidt, kan du indhente. Det, der var for meget, kan du ikke. Det talte ord kan ikke tages tilbage. Og når du endnu slet ikke ved, hvad du sanser, gælder en enkel regel:
Med Ricos ord
Hvis du ikke ved det endnu, så gør ikke noget endnu.
Rico Brunner, workshop
Bliv hellere tilbageholdende, når du er usikker, og bliv ved med at iagttage. Den, der forbliver tilbageholdende og iagttager, kommer efter min erfaring videre.
Hvis målestok der gælder
Det, der passer for ét menneske, kan være forkert for det næste. Jeg giver hele dagen råd, der modsiger hinanden, fordi hvert menneske er forskelligt.
Med Ricos ord
Efter min mening gælder den andens målestokke. For ellers er man inde i fordømmelsen og inde i bedømmelsen. Og så kan man kun rådgive mennesker, der er ligesom en selv.
Rico Brunner, workshop
Lægger du mærke til, at du giver nogen et råd, som du selv ville følge, så tjek det en gang til. Mere om det under Hvorfor selv god sansning kan tage fejl.
Sådan lærte jeg det selv
Jeg kunne det ikke fra begyndelsen. I begyndelsen overbelastede jeg mennesker, der kom til mig, med informationer. Set i bakspejlet gavnede det ingen. Derfor begyndte jeg tidligt at skille hver session ad for mig selv. Forstod jeg, hvad der var på færde? Sagde jeg det godt? Hvis ikke, hvorfor ikke? Før jeg kunne formulere mig, som jeg gør i dag, gik der syv til ti år. Du behøver ikke at gå en lige så lang vej. Den viser blot, hvor meget der ligger i spørgsmålet om, hvad du siger, og hvad ikke.
Uanset hvor du står lige nu
Står du lige nu i en svær tid, ved du måske, hvor meget en enkelt sætning kan udløse. Den, der vil holde fast i det, han har fundet for sig selv, tager en regel med til hverdagen herfra: først se efter, så tale. Og den, der vil udvikle sig videre og måske en dag arbejde med andre, har brug for denne omhu i enhver samtale. Et menneske kan stå forskellige steder i familien, i et forhold og i arbejdet, og hver gang stiller spørgsmålet sig på ny.
Ofte stillede spørgsmål
- Skal jeg sige til nogen, hvad jeg sanser hos ham?
- Ikke uopfordret og ikke det hele. Spørg dig først selv, om det bringer ham videre, og om han kan tage imod det lige nu. Mens du fortæller, ser du efter, hvordan han reagerer.
- Er det ikke uærligt at fortie noget?
- Nej. Hele sandheden på én gang har intet med løgn at gøre, men den kan overbelaste. Du siger ikke noget forkert. Du vælger ud og vælger tidspunktet.
- Hvorfor må jeg ikke sige noget den første dag?
- Fordi det den dag kun handler om din sansning. At holde det ud hører med til at lære, og jo mindre du fortæller, desto mere overblik bevarer du.
- Hvad hvis jeg er usikker på, om jeg har sanset rigtigt?
- Så sig hellere ingenting og bliv ved med at iagttage. Det, du endnu ikke ved, behøver du heller ikke at fortælle.
- Og hvis den, jeg sidder over for, har helt andre værdier end jeg?
- Så gælder hans. Ellers dømmer du, og dit råd passer kun til mennesker, der er ligesom dig.
Tilbage til overblikket over workshoppen kommer du under Workshoppen »Lære at sanse«.