Forside · Grundlaget

Et håndværk, ikke en gave

Bemærk: workshopperne foregår kun på tysk.

Alle mennesker sanser. Det, man kan lære, er at skelne. Hvorfor jeg kalder mit arbejde et håndværk, hvad der øves, og hvorfor jeg ikke kan love nogen et resultat.

Hvad jeg mener med håndværk

Det, jeg gør, er for mig ikke en gave. Det er et håndværk. Den, der har anlæg for det, kommer længere, det er rigtigt. Men et håndværk skal man øve, lære og udvikle videre, og det gælder for alle, også for mig.

Med Ricos ord

Og det, jeg virkelig kan sige jer, det har virkelig med øvelse at gøre. Og jeg har i mit liv øvet tusindvis af timer.

Rico Brunner, workshop

I dag går meget automatisk hos mig. Derfor virker min sansning udefra hurtig og ubesværet. Den er så hurtig, fordi jeg har lært den.

Sådan begyndte det hos mig

Omkring sekstenårsalderen mærkede jeg, at andre mennesker sanser anderledes end jeg. Fra da af beskæftigede jeg mig bevidst med min sansning. Den, der er ung, tolker hurtigt og ser ofte forkert på tingene. Hos mig var det ikke anderledes: Sansningen var der tidligere end evnen til at læse den.

Derfor gav jeg mig selv en streng regel. I et til to år sansede jeg for halvfems procents vedkommende kun og drog næsten ingen konklusioner. Omkring toogtyve, fireogtyve kunne jeg støtte mig så meget til min sansning, at jeg kunne se på mennesker, hvor noget ikke stemmer. Som seksogtyve-, syvogtyveårig åbnede jeg min praksis.

Senere forstod jeg først de enkle forløb i et energifelt. Først derefter blev de sværere overhovedet synlige. Med nogle sammenhænge har jeg arbejdet i over tyve år.

Alle mærker noget, forskellen ligger i at skelne

Alle mennesker sanser andre menneskers energi, for det meste uden at lægge mærke til det. I workshoppen siger jeg det sådan:

Med Ricos ord

Ubevidst gør I det alle. Der er ingen her, der ikke mærker. Det kan slet ikke lade sig gøre.

Rico Brunner, workshop

Når du ser på et energifelt, mærker du måske: Dette menneske er lykkeligt. På samme sted ser jeg tusindvis af energifelter i forskellige konstellationer. Vi ser det samme. Jeg kan skelne det finere.

Jeg sammenligner det med et billede af prikker. De fleste mennesker ser hele billedet og mærker, om nogen er stabil eller ej. Den, der vil arbejde med et energifelt, skal se de enkelte prikker og hvordan de påvirker hinanden.

Det læres som enhver form for præcist at se efter. Den, der har øvet længe nok i bjergene, ser gemserne i en klippevæg, hvor andre kun ser klippe. Hos mig er det de steder i et energifelt, der ikke fungerer.

Hvorfor mange tror, at de ikke har nogen intuition

Mange mennesker siger til mig, at de ikke har en god intuition. Som regel passer det ikke. Deres intuition er for lidt øvet og kan derfor skelne for lidt. Et ønske eller en tanke lægger sig så let hen over den.

Intuition er her ikke noget svævende. Efter min erfaring er den jordnær, en måde at tolke indtryk på, ved siden af forstanden. Mere om det under Hvad intuition er.

Hvad der præcist øves

Det er ikke det at mærke, der øves. Det, der øves, er spørgsmålet om, hvor noget, du mærker, kommer fra.

Med Ricos ord

altså hvis du nu spurgte mig, stoler jeg på min sansning? Nej. Jeg stoler ikke på min sansning, fordi jeg kontrollerer den hele tiden.

Rico Brunner, workshop

Hver gang jeg sanser noget, tjekker jeg, hvor det kommer fra. Er det noget, jeg ønsker mig? Noget, jeg forestiller mig eller tænker? Noget, jeg føler? Eller noget, jeg virkelig sanser? Det lykkes kun med øvelse.

Når jeg ikke ved det, siger jeg det også: ingen anelse, det kunne også være noget andet. Så spekulerer jeg ikke. Den største fare i arbejdet med energifelter er antagelser, som ingen efterprøver.

Med Ricos ord

Og kunsten er ikke intuitionen, men at stille spørgsmålene.

Rico Brunner, workshop

Hvordan det at skelne øves, står under Lære at skelne.

At mærke er endnu ikke at forstå

Et indtryk af et energifelt er hurtigt der. Det kan let forveksles med forståelse, og så bygger man på det. Mellem at mærke og at forstå ligger en lang vej.

De to workshops går et stykke ad denne vej, fra at mærke til at skelne.

Hvorfor jeg ikke kan love dig noget

Med Ricos ord

Ja, men det giver ingen sikkerhed, der er ingen garanti, fordi det er erfaring, og fordi det er den strenge vej, fordi den lette vej ikke fungerer på det område.

Rico Brunner, workshop

Hvor langt du kommer, afhænger af, hvad du har med dig, og endnu mere af, hvor længe du øver. Der findes ingen genvej. Den, der springer trin over, bygger på noget, der ikke bærer.

Hvad det betyder for dig

For at begynde behøver du ikke at kunne noget. Hvis du lige nu har en svær tid, øver du først kun at være hos dig selv. At skelne kommer senere.

Hvis du vil holde din grund, hjælper det dig i hverdagen at skelne: Er det min følelse, eller har jeg overtaget den fra en anden?

Hvis du vil videre, måske helt til arbejdet med andre mennesker, har du brug for mange timer. Hvor længe det kunne tage for en deltager, står under Når du selv vil arbejde med mennesker.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg være begavet?

Nej. Alle mennesker sanser. Det, du har med dig, spiller en rolle. Hvor meget du øver, spiller en større.

Har jeg brug for en uddannelse eller forhåndsviden?

Nej. I workshoppen sidder mennesker med egen praksis ved siden af mennesker uden forkundskaber. Vigtigere er, om du ser dine egne grænser. Mere under Sådan kender du din egen grænse.

Hvor mange timer kræver det?

Det kan man ikke sige for alle. Jeg har selv øvet tusindvis. For dig selv er to gange om dagen et par minutter nok. Den, der vil arbejde med andre, har brug for meget mere.

Kan jeg forlade mig på min sansning?

Jeg forlader mig heller ikke blindt på min. Jeg efterprøver den hele tiden. Det er netop det, der øves.

Er det esoterisk?

Nej. Intuition er efter min erfaring jordnær. Den øves som enhver form for præcist at se efter.

Sådan går det videre

Hvad al øvelse står på, forklarer Fast grund i stedet for sump. Øvelsen, som begge workshops begynder med, står under At være hos dig selv.